Alfreds første campingtur del 1

Tekst & Fotos: Alfreds far og mor

Vi er vant til at have alt med os på ryggen, når vi skal på vandreferie. Fjeldteltet kan vi slå op i søvne, vi har slået det op i selv den værste snestorm tæt på toppen af Mont Blanc. Den spartanske middag har vi tilberedt på vores Trangia stormkøkken. Og nydt det. Vores stil har måske for nogen synet lettere lurvet, men vi kan lide at bruge kroppen og blive et med naturen på dennes præmisser.



Da vi fik vores søn Alfred i foråret 2001, blev der vendt op og ned på vores prioriteringer, og vi måtte prøve at revidere vores ferieform. Bjergene kan vi ikke undvære, så vi satte igen kursen mod Chamonix Mont Blanc; denne gang dog med fly til Geneve og derfra i lejet bil til Chamonix. Vi havde nyindkøbt et villatelt af den bedre slags, og troede at den hellige grav var vel forvaret og at vores dengang 3 måneder gamle søn nok skulle klare det, men vi skulle snart blive klogere.

Teltet viste sig at være utæt over for de skyller af regnvand, vi oplevede en hel uge i træk. Vi kom faktisk til at savne vores fjeldtelt, der nok er lille, men det er vandtæt. Vi fik gået et par ture i bjergene, hvilket i sig selv var vellykket, men det blev for surt at ligge i et utæt telt, så da Alfred gik i delvis sultestrejke og amningen således gik i fisk, stak vi halen mellem benene og tog hjem før tid. Til ro og fred og kendte omgivelser. Alfred faldt til ro, spiste, sov og var glad som vanligt og så var mor og far jo også glade. På trods af at vores teltferie var gået totalt i vasken... Men nu er alting anderledes, endnu en gang. Alfred er nu 13 måneder, vi er på en testtur for at se om vi tør tage til Chamonix igen, denne gang i campingvogn. Vi har valgt DCU`s campingplads i Hornbæk. I campingvognen er der alle mulige, for os ukendte, behageligheder; rindende vand, toilet, køkken, opredte senge med springmadrasser, gulvvarme osv. Hvor vi før har ligget alene midt i naturen, har vi nu naboer og genboer. Her er et mylder af voksne og børn, som alle nyder godt af alle campingpladsens faciliteter. For os er det hele nyt. Vi har først lige lært campingvognens ABC, men vores mange års erfaring med friluftsliv, har vi også glæde af. Hornbæk Camping er en dejlig plads, med et særdeles gæstfrit og hjælpsomt værtspar, der hjælper os uerfarne campingvognscampister i nøden - vi glemte at tage dyner og puder med, men fik lov at låne. Her er ret hyggeligt og stille på pladsen, de mange mennesker taget i betragtning. Stemningen er afslappet og vi falder nemt ind i rytmen. Alfred nyder det åbenlyst, han har allerede indtaget campingvognen som sit territorium. Campingpladsen er for ham en stor legeplads med masser af kammerater. Den nærliggende skov og strand nyder vi alle tre.



Som aftalt har vi fået besøg af nogle af vores venner. De skal selvfølgelig lige se campingvognen før vi tager et smut til stranden for at soppe i det forårskølige vand. Herligt at se ungerne gå på opdagelse, og da de alle er omkring et år, er alt nyt og spændende. Da sulten melder sig trisser vi tilbage til campingvognen for at starte grillen. Vi opdager at campingpladsen er gået i spisemode. Alle er på en eller anden måde beskæftigede med at tilberede det tilstundende måltid. Der hentes vand, tændes gasblus, skrælles kartofler, steges og brases i ét væk. Så selvom man bare lige har hilst på de nærmeste naboer, er der alligevel en stemning af fællesskab. Efter maden gør vi den lykkelige opdagelse at tre småbørn godt kan sove i den ene ende af campingvognen, mens vi andre hygger os med rødvin og småsnak i den anden. Jo, man kunne måske nok blive forfalden til denne ferieform, vi vænner os i hvert fald hurtigt til campingvognen og indser det bekvemme i at rejse med et barn på denne måde.
Næste stop Chamonix Mont Blanc……

fortsættelse følger.