Europas højeste bjergveje 2003
Dag 3

Vi vågner til blå himmel og 25°C graders varme. Morgenmaden bliver indtaget på skyggesiden af campingvognen under en Isabella Shadow, mens vi taler om dagens rute. Kl. ca. 9 checker vi ud fra campingpladsen og betaler 20 Euro pr. enhed.
Fra pladsen kører vi mod bjergene.
Første stop er byen Wassen hvor vi kigger nærmere på en slugt og et til tider (men ikke i dag) sprudlende vandfald.




> Det 1. bjergpas
Og så kører vi mod Skt. Gotthard-passet, en af de klassiske pas-overgange som i øvrigt var en af de sidste man besejrede, pga. de mange og svære slugter der skulle føres vej igennem. Men i 1300-tallet var overgangen klar, opkaldt efter en tysk biskop fra Hildesheim i Tyskland.

Det er rart at kunne bruge gearet manuelt, selv om det er automatgear. Det er en stor fordel.

Og så triller vi ind på parkeringspladsen på toppen af Skt. Gotthard, ca. 2.100 meter over havet. Jeg kan se at de forskellige bøger, klistermærker, GPS og skilte ikke har den samme højde, men alle ligger dog på ca. 2.100 meter over havet.














Tag campingvognen med på toget - af Peer
Efter at have fotograferet, kører vi samme vej tilbage for at finde frem til byen Realp, hvor vi skal med tog med vore biler, campingvogn og Combi-Camp, til byen Oberwald.
Vores mål er egentlig Rhonegletcheren ved toppen af Furkapasset, men andre campister har fortalt os at det er forbudt at køre over Furkapasset med campingvogn. Så derfor vælger vi toget som selvfølgelig også er en udfordring.
Vi finder stationen og får købt billet til henholdsvis 45 Schweiziske Frank og 50 CHF til Signes vogntog og mit vogntog. Toget er ikke ankommet endnu. Vi taler lidt om hvordan man skal køre ombord. Det får vi dog hurtigt svar på da toget ankommer. Siden på de åbne togvogne slås ned og jeg kører ombord med bil og campingvogn uden problemer.

Vi får besked på at blive siddende i vores biler i de ca. 20 min det tager at kører gennem bjerget over til den anden dal.
Det meste af turen sidder vi i bilen i mørket men pludselig er vi ude i den dal hvor vi skal finde opkørslen til Furkapasset. Vi skal dog først lige parkere vores ”påhængsvogne” i en lille by så vi kan køre op på bjerget til Rhonegletcheren.
Og så er vi på vej op af de meget snoede veje. Undervejs ser vi også skiltet der fortæller at det er forbudt at køre mod toppen med anhænger på bilen. Og vi er faktisk ganske glæde for at vi ikke skal have campingvognen og teltvognen med op ad de snoede serpentinerveje.



Rhonegletcheren
Efter kort tid kommer vi til parkeringspladsen ved Rhonegletcheren hvor vi parkerer. Herfra er der en fantastisk udsigt over dale og bjergtoppe, hvoraf en række af de sidstnævnte er dækkede af sne.
Vi køber billetter i souvenirbutikken til Rhonegletcheren og så går vi på planker og interimistiske gangbroer mod indgangen til gletscheren, hvor de har hugget en gang ind i gletscheren. Smeltevand fosser ud alle vegne og Signe er ikke helt vild med tanken om at gå ind i den tons tunge isbræ, som gennem tusinder af år rykker sig lidt hvert år.
Men ind kommer hun og endda helt ind til det lille rum de har hugget et stykke inde i gletscheren. Det er imponerende at stå der inde hvor man flere steder kan se dybt ind i den gennemsigtige is, der er helt blå.
Da vi er ude igen, får Signe det straks bedre. Hun er ikke til højder og heller ikke Gletschere.
Vi sætter kursen mod dalen og vores campingvogn og teltvogn, for at vi kan fortsætte rejsen mod det næste mål som er byen Zermatt – en bilfri by i Schweiz.




















Klokken er nu 20.00 og vi har fundet campingpladsen vi skal bo på i nat og til vores held er der tre mænd på pladsen der spiller solen ned med deres alpehorn. En dejlig slutning på en dejlig dag.









På gensyn i morgen

Peer, Jann, Søren & Signe