PJ Caravan


Vogndatabase
Vogndatabase
I vogndatabasen kan du finde din nye:
Campingvogn
Teltvogn
Autocamper  eller
Trailer
 

Børnefamilien
Børnefamilien
 

Diverse
Diverse
 

Om www.ungcamping.dk
Om www.ungcamping.dk
 

Newsmail
Newsmail
Tilmeld dig, for at modtage Ungcamping.dk's newsmail:
Tilmeld Frameld
 


Ungcamping.dk
Campingtur med 2 friske drenge


Min første campingtur til Gardasøen

Nu vil jeg fortælle lidt om min første tur i udlandet med en campingvogn.
Okay, for cirka et halvt år siden blev jeg tilbudt af min bedste vens forældre at tage med på campingferie til Gardasøen. Jeg sagde selvfølgelig ja tak til tilbudet for jeg havde jo aldrig prøvet det før så jeg var vildt spændt.
Da der var gået ca. 2 uger begyndte jeg at få sommerfugle i maven. Det samme havde min ven Rasmus, men det var ikke på grund af at vi skulle have campingvogn med, for det har han nemlig prøvet masser af gange med sin far og mor, men på grund af, at det var første gang han skulle have en ven med. Så vi gik begge spændt og ventede på dagen vi skulle af sted.
Nu blev det dagen vi skulle af sted, nemlig Fredag d.29/6 og alt gik som smurt i mine øjne. Vi kørte kl.09.00 og var i Rødby ca. kl.11.00 og tog så færgen over til Puttgarden, og så startede ferien endelig i mine øjne.
Turen var meget lang til vores første overnatningssted, en rasteplads i sydtyskland og derfra så nonstop til Gardasøen med pauser ind imellem.
Og pludselig på den anden side af et bjerg i Italien dukkede der en kæmpe sø op, som viste sig at være Gardasøen. Endelig var vi der, tænkte jeg for jeg havde kanon ondt bag i efter at have siddet i bil så lang tid som vi har gjort.
Så var vi ved campingpladsen og gik ind i receptionen for at få vores plads til campingvognen og det viste sig faktisk, at hende der styrede det faktisk var dansker så det var jo kanon godt, kan man jo sige, for så slipper man jo for at misforstå hinanden med sit gebrokken engelsk.
Altså første dagen gik såmænd bare med at ordne campingvognen, stille den i vatter og sætte solsejl på og sidst og ikke mindst slå mit og Rasmus`s telt op.
Bagefter ned i swimingpoolen og køle af, for der var meget varmt, der nede på pladsen. Jeg mener der var en 32 grader, ellers lavede vi ikke rigtigt andet end at slappe af første dag.




Og så på scooter...
Da vi havde været der i 2/3 dage fandt mig og Rasmus ud af, at man kunne leje scooter i en af nabobyerne. Så der fes
mig og Rasmus hen med det samme og fik så lejet to 45-scootere. Vi lejede dem i 6 timer for at kunne nå at se os omkring i det område vi var i. For resten skal det lige siges at man sjovt nok kun skal være 14 år for at køre på 45-scooter der nede og behøver ikke noget knallertkort.
Men ellers var der meget andet vi oplevede dernede. For eksempel : Gladiatorarena i Verona, den mest velholdte romerske borg i Sirmione, og så var der jo også alle de flotte kirker man kan opleve, Gardaland i stil med Disneyland , og alle deres smukke vinmarker og olivenmarker og jeg kunne blive ved i en evighed.
En ting er sikkert og det er at turen kommer jeg aldrig til at glemme. Omgivelserne dernede er alle så flinke og søde så hvis jeg skulle give et godt råd til campister som elsker flotte gamle byer, med smukke omgivelser og deres gode mad, ja så ville jeg råde jer bag skærmen til at tage et smut til Gardasøen, det er pengene værd.
Da det så blev sidste dag vi var dernede havde jeg egenligt ikke lyst til at tage hjem for der er så ”fedt”, men vi skulle jo hjem allesammen.
Så hjem tog vi, men skulle først overnatte i München for Peer skulle have lavet sin Euro Moover nede på fabrikken, hvor den kommer fra. Mens den blev lavet tog vi til Dachau, en af de største koncentrationslejre í Tyskland. Det var ret skræmmende at være der og tænke på, hvordan de blev henrettet, brændt gasset og sultet ihjel, det var ikke rart at være der. Men nu har jeg jo oplevet det, så nu ved jeg hvor syg Hitler egentligt har været, men nu vil jeg slutte af for denne gang og jeg vil lige sige tak for den hyggeligste tur i mit liv til: Peer og Lisbeth og deres søn Rasmus.


Skrevet af: Jimmie Marskov (17 år)