Istandsættelse af 10 år gammel Dethleffs – del 2
Nu
er det efterhånden blevet tid til endnu engang at kaste blikket mod min
lille Dethleffs campingvogn.
P.J. Caravan har fået synet og indregistreret vognen og nu står den
faktisk klar til afhentning i Roskilde, men der skulle jo lige laves en
forsikringsskade på bagenden af campingvognen. Prisen på
forsikringsskaden påvirker ikke prisen på købssummen af campingvognen,
prisen var fra start kr. 49.990 og det er der ikke blevt ændret på, så
jeg kan bare være glad for at jeg fandt campingvognen inden den fik
lavet skaden for ellers ville den selvfølgelig være tilsvarende dyrere.
Der er en anden ting der har gjort at jeg ikke er kommet i gang med
istandsættelsen før nu. Der har nemlig været strejke hos diveres
synsfolk her i landet, så det har ladet vente på sig, men sådan er det
jo fra tid til anden at der kommer lidt uventede forhindringer i vejen,
men nu er den altså klar til at blive lettere ”mishandlet”(ja det er der
i hvert fald nogen der vil synes…).
Jeg har været ude og finde stof til siddegruppen og spots til loftet.
Det tog mig knap 2 timer at få valgt det helt rigtige stof (man bliver
jo også nødt til at kigge lidt på prisen for det er altså ikke det hele
der er lige billigt). Men det endte i hvertfald med at jeg godt og vel
fik brugt Kr. 1.200 på selve stoffet, men det er pengene værd synes jeg
- men det kan du se når jeg får det syet om til siddegruppen…
Jeg
har fundet et firma i Jylland (nærmere betegnet i Ry, som ligger ca. 50
km fra Herning) ”Fraster Lock” der producerer gulvtæpper, hyndestof,
gardiner o.s.v til campingvogne – kanon fedt, så de hjælper mig med at
sy og betrække hynderne i siddegruppen med mit eget stof. Det glæder jeg
mig til at se færdigt.
Jeg har også fundet
et bil klargøringsfirma på Fyn, som foruden at rengøre biler også tager
sig af campingvogne og min lille campingvogn kunne virkelig trænge til
en kærlig hånd.
Så jeg skal et smut
forbi Odense i den nærmeste fremtid og se om firmaet ”Perfect Car” kan
trylle lidt og ikke mindst fjerne den lettere stank af gammel
cigaretrøg, så jeg vender senere tilbage med pris og billeder på en
omgang klargøring/rengøring af campingvogn.
I den kommende
weekend står den på arbejdsweekend og jeg er i fuld gang med at lokke
veninder og venner til at hjælpe, så mon ikke det nok skal blive rigtig
hyggeligt. Man kan jo altid lokke lidt med at de kan låne den færdig
istandsatte campingvogn – det skulle nok virke. Der er jo en del ting
der skal gøres, bl.a. skal jeg (vi) have sat de spot i loftet hvis det
da overhovedet kan lade sig gøre, men det må jeg tale med elektrikeren
om, det ved han jo nok bedst!!! Man har som regel altid en eller flere
håndværkerer i sin omgangskreds og sikke da et held, for så er der da
nogen professionelle at spørge til råds.
Egentlig
behøver jeg ikke at gøre noget særligt ved min vogn, den er jo ret pæn
og vedligeholdt af en vogn fra 1992 at være, men jeg synes nu alligevel
at den trænger til at blive piftet lidt op. Camping er blevt trendy og
det må min campingvogn gerne afspejle.
Det var alt for denne
gang – men der er mere på vej…
Og et stort tak til
alle jer der kom med gode råd og forslag både i Bella Centeret og på
Herning messen. Det er dejligt med lidt inspiration.
”Gør det selv”
hilsner
Signe
UngCamping
redaktionen
Læs
første del her
|