|
|
|
 |
|
|
|
menu
|
|
|
|
|
ARTIKLER
|
Istandsættelse af brugt Dethleffs del 3
Signe Neslein fortæller:
Klokken nærmer sig 10.00 lørdag formiddag og min gode veninde,
Kia og jeg kæmper for at få sat de sidste to persienner op i min
lille Dethleffs campingvogn, inden Campingferie-træffet på
Absalon åbner og der begynder at komme mennesker der gerne vil
se vognen færdig.
Vi
når det heldigvis og kan endelig sætte os tilbage med en iskold
cola og være tilfredse med resultatet. Vi har gennem de sidste 4
måneder været i gang med at sætte en Dethleffs campingvogn fra
1992 i stand, så den forhåbentlig kunne fremstå mere nutidig.
Det har virkelig været sjovt og det er jo et sådan projekt man
kan være mange venner/veninder om og det har vi også været.
Hvis jeg skal være helt ærlig så er størstedelen af tiden rent
faktisk gået med at tale idéer til hvordan slutresultatet skulle
se ud og jeg må sige at der har været mange interessante idéer
op og vende, men mit eneste kriterium var egentlig at jeg ikke
ville fjerne nogle af de store ting, såsom siddegruppe, køkken
og toilet, så i denne omgang blev der ikke plads til en lille
bar i hjørnet og ej heller egen "campingvogns-biograf" eller
café… selvom det er nogle udmærkede forslag.
Min oprindelige ide var at male hele campingvognen indvendigt
men efter at have kigget på den en del gange og efter mange
henvendelser fra jer der læser dette, fik det lyse træ der er
inde i vognen lov til at "overleve". Og efterhånden som tiden er
gået bliver jeg mere og mere glad for at det virker så lyst. Så
tak for hjælpen.

Siddegruppen
før og efter
Når jeg sidder og kigger på vognen nu, er det egentlig ikke de
store forandringer der været brug for. En af de ting der har
gjort den største forskel er det nye betræk i siddegruppen. Det
originale var jo en blanding af en fesen laksefarvet og en meget
skrøbelig pastel blå og der er da lidt af et spring over til
sort velour og leopard plettet. Og selvom det nye stof er mørkt
synes jeg at det virker ret godt til vognens lyse træ.
Vi valgte også at lave helt nyt lys i vognen og jeg er så glad
for de hvide spots og dertilhørende lysdæmper der nu udgør alt
lys i min lille Dethleffs. Jeg synes dog det er vigtigt at nævne
at det er en professionel der har lavet den del. Det er en af de
få ting man ikke skal begynde og rode med, det er for farligt,
men det er også en af de få ting man ikke "kan" lave selv.
Håndværkere skal der også til...
Som beskrevet tidligere er der også
kommet persienner i vognen og alle de myggenet,
mørklægningsgardiner og pyntegardiner er smidt ud og glemt.
Måske skulle jeg have beholdt myggenettene i, men vi kunne ikke
lige få plads til det hele...
Jeg synes virkelig at det er en fed løsning med persienner, det
giver et rigtig godt lys og så ser det altså en del bedre ud end
alle de gardiner fra mine bedsteforældres tid.
Den
billigste ting der er blevet sat i vognen er fra IKEA og det er
bladholderen, det virker bare rigtig godt og så er det jo nemt
at lave, det kræver et par skruer og så er den oppe at hænge.
Jeg har valgt at bruge skabsdøren til dette og det er jo også en
måde at "forøge" pladsen på.
Som alle andre piger ved, er det jo også alle de dejlige
nipsting, som blomster, lys, små kurve osv. der giver det sidste
finish, så det er der selvfølgelig også kommet i vognen.
En
af de lidt mere fede ting der er blevet sat i vognen er
fladskærmen, det er da skønt at kunne sidde om aften og hygge i
siddegruppen med en god film.
I den kommende weekend står den på arbejdsweekend og jeg er i
fuld gang med at lokke veninder og venner til at hjælpe, så mon
ikke det nok skal blive rigtig hyggeligt. Man kan jo altid lokke
lidt med at de kan låne den færdig istandsatte campingvogn - det
skulle nok virke. Der er jo en del ting der skal gøres, bl.a.
skal jeg (vi) have sat de spot i loftet hvis det da overhovedet
kan lade sig gøre, men det må jeg tale med elektrikeren om, det
ved han jo nok bedst!!! Man har som regel altid en eller flere
håndværkerer i sin omgangskreds og sikke da et held, for så er
der da nogen professionelle at spørge til råds.
Egentlig behøver jeg ikke at gøre noget særligt ved min vogn,
den er jo ret pæn og vedligeholdt af en vogn fra 1992 at være,
men jeg synes nu alligevel at den trænger til at blive piftet
lidt op. Camping er blevt trendy og det må min campingvogn gerne
afspejle.
Det var alt for denne gang - men der er mere på vej…
Og et stort tak til alle jer der kom med gode råd og forslag
både i Bella Centeret og på Herning messen. Det er dejligt med
lidt inspiration.
Jeg har prøvet at
regne lidt på udgifter i forbindelse med istandsættelsen og det
ser således ud:
- Stof til siddegruppe, kr. 2.500,-
- Persienner, kr. 500,-
- Fladskærm med Tv-modul, kr. 6.500,-
- Magasinholder, kr. 99,-
- Spots, kr. 550,-
- Lysdæmper, kr. 199,-
- Folie udendørs + montering, kr.
7.500,-
- Blomster, lys og diverse nipsting,
kr. 350,-
- Arbejdsløn elektriker, kr. 950,-
- Ombetræk af hynder, kr. 5.000,-
I alt kr.
24.148,-
Smart pladsbesparende fladskærm
Hvis du ser bort fra de tre store ting
som fladskærm, folie og ombetræk af hynder, så har det ikke
været så dyrt endda, men det er jo kun så dyrt som man gør det
til, så har det givet dig en god ide kan jeg kun sige held og
lykke og det fortryder du ikke. En ting er at have sit eget
lille trendy "sommerhus på hjul", en anden ting er at det er
indrettet præcis som man gerne vil have det og med de ting og
elementer der høre vores generation til.
Man kan jo også vælge selv at sy betrækkene til campingvognen og
derved være foruden den ekstra udgift, men hvis du er lige så
ferm på en symaskine som jeg er, vil jeg foreslå at du finder en
anden løsning end selv at sy det...
Nu
er der kun tilbage at vente på at sommerferien tager over og jeg
kan hægte campingvognen på krogen og komme ud i det danske
sommerland og besøge nogle fede campingpladser.
På gensyn i det danske sommerland,
Signe Neslein
UngCamping
Læs også del 1 og 2 her:
www.pj-caravan.dk
|
|
|
|
|
|
|

|
|