Dagbog fra Sydfrankrig
Nu må du ikke forvente at læse en kronologisk dagbog, for det er ikke
hensigten med disse rejsebreve fra Sydfrankrig. Der er mere tale om
”Postkort” og udpluk fra dagbogsnotater fra vores tur i det Sydfranske.
Frihedsgudinden
Vi har taget hul på vores sidste dag på campingpladsen i
Saint-Cyr-Sur-Mer, hvor jeg sidst fortalte om byens miniudgave af
Frihedsgudinen. En kvik læser (Steen-Birger Aagaard) - tak Steen-Birger
- har sendt mig en mail med et link til byens turistside,
hvor der står lidt på engelsk samt en del på fransk om statuen. (Det
franske hjalp mig ikke meget).
Og så fandt jeg et postkort af Frihedgudinden i byen med engelsk tekst
på, som ligeledes fortæller lidt mere af historien som er følgende:
”Foran rådhuset på Place Portalis, er opstillet en miniudgave af
Fridesgudinden i New York, skabt af kunstneren F.A. Bartholdi. Han er
manden bag den originale statue i New York som blev afsløret i 1886. Den
lille miniudgave er 2,50 meter høj, hvilket i øvrigt er samme længde som
pegefingeren på den originale statue.
Statuen i Saint-Cyr-Sur-Mer blev opstillet i 1903 på foranledning af
entreprenøren Anatole Ducros, som havde en speciel forkærlighed for den
lille by”.
Aubagne
Vi har bl.a. været en tur i Aix-en-Provence for at komme på marked,
hvilket vi ikke dog kom på grund af kø-kørsel. I stedet valgte vi at
finde Fremmedlegionens museum i Aubagne og med vores
VDO-navigator
blev vi da også ført gennem byens ofte meget små gader hvor man ligge
kunne komme igennem.
Langt om længe holdt vi foran kasernen, som desværre var lukket mellem
kl. 12 og 15 og klokken var selvfølgelig 12.30. Så det blev heller ikke
til noget. Men vi blev ikke helt snydt for at se uniformer, for på vej
ud af byen, kom der pludselig en politibil op på siden af os og vinkede
os ind til siden.
Ude af bilen pegede betjenten på mine øjne og på lyskurven vi netop
havde passeret og sagde ”Rouge”. ”Kørt over for rødt?” – jamen jeg havde
ikke set der var en lyskurv helt ind ved siden af vejen. Alle andre
kørte også over? Jeg talte engelsk mens betjenten talte fransk, men vi
vidste begge hvad det handlede om.
”Remember next time” sagde betjenten og sagde at jeg kunne køre videre.
”Thank you very much, Sir” - Pu-ha, det var heldigt.
Flere uheld
Nu er det sådan at et uheld sjældent kommer alene, så om aftenen kørte
Lisbeth og jeg de 500 meter hen til en restaurant for at spise. Alt gik
godt lige til vi holdt ud for campingpladsen kl. 20.30 og porten var
låst.
De sidste dage havde porten været åbent til kl. 22.00, hvorefter en
vagtmand kunne lukke en ind. Nu var det efter 1.oktober så ingen
vagtmand og en låst port. Bilen måtte vi efterlade på parkeringspladsen
på stranden. Det er sgu ikke rart.
Så kunne jeg jo lige så godt ligge vågen den halve nat og brygge en
historie sammen som jeg kunne fortælle mit forsikringsselskab
(Trekroner), når jeg næste morgen fandt en tømt bil, eller en bil
overmalet med graffiti, eller måske kun med et par smadrede vinduer,
hvis den da ikke var helt væk.
Næste morgen kl. 7.55 stod jeg ved bilen som gudskelov var hel, så kl.
8.00 kørte jeg den ind på campingpladsen igen.
Kl. 9.00 tjekkede vi ud og betalte kr. 107,50 Euro for 5 overnatninger
(160 kr. pr. nat inkl. hund og bad). Pladsen modtager desværre ikke
Camping Cheques.
Mod nye mål
Og så satte vi kursen mod Cavalaire-sur-Mer hvor vi skal bo den næste
uges tid på Camping Cros De Mouton. Her kan vi betale med Camping
Cheques. Her kommer familiens yngste medlemmer med vores nye KABE Safir.
Det bliver sgu dejligt at se børnene, og selvfølgelig vores nye KABE.
Men det kan du læse mere om, om nogle dage.
I mellemtiden slapper vi af under vores Isabella Sun-Z,
mens tøjet hænger til tørre.
Stor campinghilsen
Fra
Lisbeth, Viktor (vovhund) og Peer
