menu

          Forsiden

          Børnefamilien           Kasserollen           Teknik
          Aktiviteter           Campingpladser           Sådan gør du  NY           Tv
          Artikler           Destinationer           Rejseformer           Udstyr & Tilbehør
          Biler           Vogndatabase  NY           Teenage-hjørnet           Vintercamping

 

menu

   

   Venedig
   Gardasøen
   Europas længste    campingtur

 

ARTIKLER

Tekst & Fotos: Mads Nielsen

Ferie 2003 - Postkort 1

Jaa, så blev det ferietid igen og vi har fået pakket campingvognen og er klar til nye oplevelser. Vi har 3 ugers feriefri foran os og vi har endnu ikke helt planlagt noget som helst.
Men som mange gange før, drager vi ud i Europa på eventyr. Vi har dog planlagt at starte turen hos Yvonnes familie i Holland.

 

Så vi overnatter i Hamburg ved pladsen i Schnelsen der ligger lige ud til motorvejen og er nem at komme til og fra en rigtig overnatningsplads med fine forhold. Om morgenen går det videre mod Holland. Vi ankommer om eftermiddagen og her får vi lov at prøve noget nyt. Vi camperer på en gård. Her er heste i alle størrelser til Stephanies store fornøjelse, Christian er dog mere fornøjet med den dejlige plæneklipper de har på stedet.
Det skal dog siges at Yvonnes søster forpagter stedet og driver en rideskole der, så vi camperer på kendt grund og hygger os i familiens skød, med en
dejlig grill aften.

Holland er et dejligt sted, især for campister. Der er meget at opleve og en ting er sikkert, der er ingen bjerge og bakker som man skal forcere med en belastet bil, her er der helt fladt. Men vi må videre. Resten af familien er taget på ferie i de Belgiske Ardenner, og vi har besluttet at besøge dem i byen Vielsalm. Vi kører direkte til byen og kommer ned på byens eneste campingplads, der ligger dejligt men bestemt ikke campingvogns venligt. Der er en stejl nedstigning til pladsen og selve indkørslen er meget smal. Nu kan jeg bedre forstå den ikke står nogen steder. Her på pladsen er vi næsten den eneste kørende campingvogn, resten er nemlig fastliggere. Men pladsen er pæn og meget billig; 14.60 Euro pr. nat for hele familien med strøm på vognen. Det kan man ikke klage over.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Vi havde nogle dejlige dage her. Der er meget at opleve. Vi kørte til Coo hvor der ligger en funpark med alle mulige ting. Der blev kørt gokart og kørt med bjergbane m.v.. En dejlig dag.

 

 

 

 

 

 

 

 


Dagen efter besøgte vi en af de mange grotter der findes i området. Denne grotte havde den længste underjordiske sejltur på hele 600 meter gennem smalle grotter, hvor man måtte bukke hovedet hele tiden for at undgå buler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Efter et par dejlige dage i det Belgiske, drager vi nu sydpå mod Luxemburg. Her ankommer vi i strålende solskin og 28ºC graders varme, til buen Vianden. Her finder vi en dejlig plads kaldet L´oure, som ligger lige ned til floden af samme navn. Denne plads er en meget fin og ren plads og prisen er overkommelig; kun 17 Euro pr. nat for hele familien med strøm på vognen.


Vi starter med en tur til Vianden til fods. Det er en dejlig middelalder by med en fantastisk borg i midten af byen. Her kan man gå op og se borgen, der skal dog betales for at komme ind, men udsigten fra borgen er fantastisk.
Alle steder er dejlige når solen skinner, men her i Luxemburg er der nogle fantastiske steder man ikke ser hver dag når man er bosiddende i Danmark.

 

 

I morgen vil vi kører på opdagelse i landet og vende tilbage med Vores videre færd.

Hilsen, Fam. Nielsen
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Videre til Postkort 2