Det nemmeste ville helt klart være at sejle fra Esbjerg. Men eftersom det i vores tilfælde kom til at koste 8600 kr., undersøgte vi også hvilke muligheder, der var i udlandet. Vi fandt ud af, at hvis vi sejlede fra Hook van Holland, kunne vi komme over for 3200 kr. Prisen var endda inkl. frokost, kaffe, kage og aftensmad.

Efter en køretur på lige godt 900 km. og en sejltur på seks timer, ankom vi til Harwich på Englands sydøstlige kyst. Derfra var der en times kørsel til London, hvor vi skulle bo på campingpladsen Lee Valley Campsite. Der var ingen problemer med at køre i venstre side, selvom vi lige skulle vænne os til det. Da vi ankom til campingpladsen og checkede ind, blev vi temmelig overraskede over, at vi på forhånd skulle betale for de overnatninger, vi ville have. Vi troede egentlig, at denne campingplads var et enkeltstående eksempel på det, men vi fandt ud af, at sådan er det faktisk på alle engelske og walisiske campingpladser. Det skal man lige være opmærksom på.

Selve campingpladsen var ikke noget særligt, men den havde en god placering - 18 km fra Londons centrum. Bor man på en campingplads tættere på centrum, vil det blive et problem at komme rundt pga. den altid tætte trafik. Vi var inde i selve London to dage. I stedet for selv at køre derind, benyttede vi os af de gode transportmuligheder med bus og undergrund. I receptionen købte vi hver et en-dags Travelcard, der gav fri adgang til de fleste af Londons offentlige transportmidler. Det var overraskende billigt - kun 10 kr. for børn og mellem 30-35 kr. for voksne. Vi tog med en bus, der stoppede lige ude foran campingpladsen, til Walthamstow Central - en af de utallige stationer i The Underground, eller The Tube, som englænderne kalder den.


I løbet af de to dage nåede vi at se mange af de mest kendte seværdigheder, bl.a. Madame Tussaud's, Harrods, British Museum, Big Ben, Tower of London, Tower Bridge og Buckingham
Palace. Vi var så heldige at være der, da der var vagtskifte. Det var kanon flot.


På denne perron på Kings Cross Station, blev de scener til Harry Potter filmene optaget, hvor Harry og Ron løber gennem muren mellem spor 9 og 10 for at tage "Hogwarts Expressen" fra spor 9 3/4.

























                                The Beatles på Madame Tussaud's

Det bedste var nok Madame Tussaud's. Voksfigurerne var lavet så flot, at man slet ikke kunne se forskel på dem og de rigtige mennesker. Det var virkelig fascinerende. Et eksempel på, hvor virkelighedstro de egentlig var, er at mens vi gik og kiggede på en af udstillingerne, var der en turist, som var ved at tage et billede, så vi blev pænt stående  og ventede på, at hun blev færdig. Der gik et stykke tid før vi opdagede, at det var en voksfigur. Det var endda lavet så smart, at kameraet en gang i mellem tog et billede med blitz. Udover det, var der også en masse kendte, bl.a. Steven Spielberg, Brad Pitt, Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, The Beatles, Shakespeare og en del kongelige og statsoverhoveder fra forskellige lande. Dronning Margrethe var der også.
                                                                                                      Buckingham
 Tower of London        Big Ben               Harrods          Tower Bridge           Palace

Harrods var også rigtig flot. De havde alverdens ting - alt fra en synål til en elefant, plejer man jo at sige, og det var ikke meget galt. Dyrt var det også. De havde bl.a. i afdelingen med smykker en guldring med diamanter, der kostede £ 160.000 - ca. 1,9 million kr.

Efter de to dage i London, kørte vi ca. 500 km. til en ny campingplads i Wales. Den hed
Bryn Gloch og lå lige i udkanten af nationalparken Snowdonia. Ca. 20% af indbyggerne kan tale walisisk, så alle vejskiltene står på både engelsk og walisisk, og alle byerne har walisiske navne. Sproget er komplet uforståeligt, og nogle af ordene har ikke engang nogle vokaler. 

                                      Et typisk walisisk landskab


Der var en virkelig storslået natur i Wales. Overalt var der grønt og frodigt med skovklædte bjerge og i tusindvis af får, der gik og græssede - utrolig smukt. Byerne var også rigtig hyggelige. De var små og maleriske, med stenhuse, en lille flod med stenbroer over og blomster over det hele. Flere af dem havde også en stor, velbevaret borg med en mur, som gik hele vejen rundt om byen.
 
Vi var på en del ture, bl.a. til byen med verdens længste navn - på
58 bogstaver:  Llanfairpwllgwyngyllgogerychw-yrndrobwllllantysiliogogogoch.
På dansk betyder det noget med "Sankt Marys kirke i hulningen ved den hvide hasselbusk, nær den voldsomme strømhvirvel, og Tysilios kirke ved den røde hule".




Byens station.
På det meget aflange skilt over døren (se den røde prik) står navnet på byen.

                                                                                           
                                                                                             Caernarfon Castle
Vi var også inde at se Caernarfon Castle. Den er en af de mest velbevarede borge i Wales, og det var faktisk her Prins Charles blev kronet som Prince of Wales i 1969, hvilket de er ret stolte af.


Efter knap en uge i Wales, kørte vi ca. 550 km. til Cornwall i Sydengland. Vi boede på en rigtig
lækker campingplads, der hed Pentewan Sands Holiday Park. Der var både swimmingpool, egen strand, restaurant, kæmpe butik, stort aktivitetsprogram m.m.

I Cornwall var der også rigtig flot, især byerne var virkelig smukke - mest fordi de alle sammen lå ud til vandet. Der var både havn og en lækker sandstrand, gaderne var små og stejle, og overalt var der blomster. I en af byerne var vi der, mens der var lavvande. Det så virkelig sjovt, for der var så lavvandet, at
Storbritanniens mindste hus.   skibene faktisk lå nede på bunden af havnen.
Ligger i byen Conwy,Wales.


     Byen St. Ives           Land's End        St. Michael's Mount


Vi var også ude på Land's End, hvor England "ender", og på en meget lille ø, der hedder Saint Michael's Mount. Den ligger ca. 500 meter ude i vandet. Det, der var særligt ved denne ø er, at når det er lavvande, kan man gå derud ad en sti på havbunden, men når det er højvande er man nødt til at sejle derud. Det var rigtig spændende.


  Byen Fowey, Wales      Fra vores campingplads   Mevagissey i Cornwall.     Looe, Cornwall
                                  i Wales.                        Bådene er nærmest
                                                                    strandede.

Vejen på havbunden ud til Saint Michael's Mount.

I forhold til resten af England er der meget turistet i Cornwall. Det var ikke fordi, der var mange danske campister - vi så rent faktisk ikke én eneste på hele ferien, men det var englænderne selv, som tog på ferie i Cornwall, fordi der ligger så mange lækre badebyer.

Vejret i England og Wales var ikke ret godt. Det var faktisk kun i Cornwall, at temperaturen kom over 20°. Det var egentlig lidt skuffende. Så man skal nok ikke regne med, at ligge og dase ved swimmingpoolen hver dag, hvis man er på ferie i England... 

Hvis man ser bort fra det med vejret, var det en rigtig god - og anderledes - oplevelse at campere i England. Det var spændende at komme til et helt nyt land, som er meget forskelligt fra Danmark. Udover at de kører i venstre side, har de også et helt andet målesystem i Storbritannien. De har bl.a. miles, yards, feets, inches, gallons, pints og pounds, hvilket er ret besværligt. F.eks. kan der stå på et vejskilt, at man må køre 30 miles i timen. Så er man nødt til at regne det om til km. Der kan også være 800 yards til den næste rasteplads, en bro kan være 15 feets og 5 inches høj, et marmeladeglas kan indeholde 1 pound (ca. 450 g) og en mælkekarton kan der måske være 2 pints (ca. 1,2 liter) i. Når vi skulle tanke benzin var det dog i liter.

Noget andet, som er anderledes i Storbritannien er, at bilmærket Obel ikke hedder Obel, men Wauxhall. Ellers er den 100% identisk med Opel'en. Desuden har de helt utrolig mange rundkørsler, endda også dobbelte rundkørsler!, hvor man altså kører i et ottetal. Det var lidt svært at finde ud 
af i begyndelsen.
Fra St. Michaels Mount og ind mod
fastlandet.

Alt i alt synes jeg, at det var en rigtig god ferie med en masse nye og spændende oplevelser. Jeg ved ikke, om vi skal derover igen på ferie, men en ting er i hvert fald sikkert: Næste år skal
vi ned til varmen i Italien! Men så kan det jo være at vi tager til England næste år igen...