|
Tekst og foto : Henrik 30 år, Naja 30 år,
Andreas 11 år og Natascha 6 år.
UngCamping.dk ta'r pulsen på T.E.C.
børnevogn
- Dag 4 -

Først og fremmest vil vi
lige nævne at vi er ved at blive helt skrappe til at være ”campister”.
Det er faktisk ikke så tosset endda at have en campingvogn med på
ferien. Ungerne er helt vilde fordi at de kan ligge i køjer. Og så er
det dejligt som familie at være sammen på denne måde.
I dag har vi været på stranden, som ligger ca. 500 meter her fra vores
campingplads.
Vi lejede nogle liggestole samt bord og parasol, som kostede 12 Euro for
en hel dag, men fandt ud af at det bedre kan betale sig at købe nogle
store dobbelt badehåndklæder for
ca. 10 Euro, hvis man har tænkt sig at tage på stranden
mere end en gang.
Stranden er utrolig stor og lækker,
da der er det blødeste sand at gå på,
vandet er ikke særlig dybt før man kommer utrolig langt ud, og det er en
rigtig god ting når man har børn med.
På stranden er der også mulighed
for at købe mad/drikke samt at spille volleyball.
Der går en masse sælger rundt med alt muligt man kan købe, dette er
noget dyre at købe hos dem, end i
butikkerne rundt omkring, men man kan sagtens prutte om prisen med
dem.

Da vi kom hjem fik vi sat vores
solsejl op (fra Isabella) og det er faktisk utroligt
nemt at sætte op selvom vi er
nybegyndere.
Senere gik vi ud og spiste på en af campingpladsens mange restauranter.
Det er jo dejligt at man ikke behøver at lave mad hver dag, når man nu
engang er på ferie.

Oppe på scenen, som ligger ved poolen var der musical som var utrolig
flot og selv børnene var meget optaget af det.
- Dag 5 -

I dag har vi været ved børnepoolen og
voksenpoolen. Børnepoolen er utrolig god til små børn, da vandet ikke er
særligt dybt. Et barn på 2-3 år kan sagtens bunde over hele poolen.

For større børn som gerne vil dykke lidt
og lege, kan vi anbefale voksenpoolen, da børnepoolen ikke er dyb nok
til dette. Voksenpoolen er fra 1,20 m til 1,40 m.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på at
poolen bliver lukket i tidsrummet kl. 13 til 15, da det er pålagt
campingpladsen at rense poolerne. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, da
det er den varmeste tid på dagen, men til gengæld kan man tage på
stranden hvis man ikke kan holde varmen ud.

En sjov ting vi lige vil nævne er at
alle skal have badehætte på når poolen benyttes, da det er noget som
myndighederne efter sigende kræver i Italien.


Vi har for første gang i dag lavet mad i
vores T.E.C campingvogn, og det er der ingen problemer i. Det er ligeså
nemt som derhjemme, det eneste man lige skal vende sig til, er at man
selvfølgelig ikke har ligeså meget plads, som hjemme.

Efter maden skal man jo tage opvasken,
dette gøres meget nemt ved at man har mulighed for at gøre dette ved de
mange vaskekummer der er ved toiletterne/bad. På denne måde sparer man
også lidt på vandet på campingvognen.

Om toiletterne/bad kan vi sige at de
bliver gjort rent flere gange dagligt af personalet, og de er pæne og
vedligeholdte. Men nu er vi selvfølgelig heldige da vi har vores eget
toilet i campingvognen, så er man ikke afhængig af facilliterne


Senere gik vi op på campingpladsens
gågade, hvor vi kan fortælle at de fleste af butikkerne har åben til kl.
23. Igen i dag var der underholdning på scenen ved poolen. Daltons
spillede op til musik og dans, hvor man kunne få sig en lille sving om.

Videre
til Dag 6-7 - Tilbage
til Dag 1-3 |