|
Tekst:
Peer Neslein
Fotos: Jann Nielsen & Peer Neslein
Campingferie i
Slovenien
Før vi
kørte hjemmefra havde jeg min Hyundai Sonata 2,0 benzin (som er min
kones bil) på værksted for at få skiftet de bagerste fjedre, som var
for bløde. Nu er den rigtig god og stabil og synker ikke sammen når
man hægter en campingvogn på, eller fylder bagagerum og kører 4
personer i bilen. Det var
www.bilpavillonen.dk der fandt de rigtige fjedre til mig. Jeg
ved endnu ikke hvad de koster, da jeg ikke havde nået at få
regningen før jeg tog af sted. Så det må du høre om senere.

Mod
Slovenien
Vi har
pakket hele bilen med campingudstyr da vi skal låne en 2004 model
Adria på fabrikken i Novo Mesto i det sydlige Slovenien. Planen er
at vi bliver nogle dage i Slovenien, i den nordlige del, før vi
sætter kursen mod Danmark med Adriaen på krogen.
Modellen som vi har lånt er en Adria Adora 542 TK.

Vi har
valgt at køre til området omkring Bled-søen, idet det er det mest
populære turistmål i Slovenien. Man kan sige at det er en slags
miniudgave af Gardasøen.
På vej mod målet konstaterer vi at campingvognen kører perfekt efter
vores bil. Her er ingen slinger i valsen. I øvrigt er der monteret
en stabilisator på campingvognen.
Camping Bled
Vi
finder et godt sted på campingpladsen og i løbet af kort tid har vi
sat vores Isabella Sun-Z solsejl op. Bord og stole bliver sat op så
vi kan få en god kop hjemmelavet kaffe.
Vi har
flere gange fået kaffe hernede og de gode solvenere sparer ikke på
bønnerne.

Slovenien var tidligere del af Jugoslavien men blev selvstændigt i
1991. Man undgik derfor at blive en del af krigen på Balkan. Landet
er arealmæssigt halvt så stort som Danmark og indbyggerantallet er
ca. 2 millioner.
Det er
svært at danne sig et overblik over hvor mange campingpladser der er
i landet, men jeg har fået oplyst, at der præcis er 51. Der er
ganske godt skiltet med henvisninger fra de store veje.
Vores
første indtryk af landet er, at det minder om Østrig og Norge rent
landskabsmæssigt. Befolkningen virker utrolig flink, venlig og
imødekommende og de taler gerne tysk eller engelsk med turisterne.

Jeg
slutter dagen med at sidde i sidegruppen og skrive om dagens
oplevelser mens jeg nyder en kop kaffe. Denne Adria er udstyret med
gulvvarme og selv om det er sensommer, og stadig nogenlunde lunt, er
det alligevel ganske dejligt at kunne mærke gulvvarmen når man går i
midtergangen og på toilettet. Det kan selvfølgelig undre at der ikke
er varme i gulvet lige hvor man sidder ved bordet.
Læs mere i
morgen........... |