| |
Lørdag den 30. marts 2002.
Jeg stod op lidt før de andre for at købe
morgenbrød på campingpladsen, men der var ikke åben endnu, så jeg begav
mig ned i byen, hvor jeg fandt en rigtig bager, med eget bageri. Jeg
købte noget lækkert brød og gik tilbage til Speedy, hvor vi spiste
morgenmad.
Da vi var klar til at køre, betalte vi og
drejede så mod nord midt op gennem Harzen, for at komme om på den
nordlige side, for hvis man bevæger sig østpå langs nordsiden af Harzens
bjergmassiv kommer man til to meget flotte byer, nemlig først
Wernigerode (35.000 indb.) og dernæst Quedlinburg (25.000 indb.), der
begge bør besøges, når man er i Harzen.
Wernigerode, den farverige by ved Harzen
er ca.760 år gammel og må siges at være et godt udgangspunkt for alle
Harzen-rejsende. Wernigerode ligger ved nordranden af Harzenbjergene,
imod Elbingerode, og i bjergene løber en bjergflod der hedder “Steinerne
Renne”.
Allerede i begyndelsen af 1900‑tallet var Wernigerode et turistmål. I
dag tiltrækker bindingsværks-byen flere besøgende end nogensinde.
På torvet troner det 550 år gamle rådhus, der må siges at være
attraktion nr. 1. Torvet foran rådhuset er før i tiden blevet benyttet
til gøglerspil, dans og højtidsfester. På et tidspunkt indførte man dog
“gæstebegrænsninger” til 120 deltagere. En fest varede nemlig i 2‑3
dage. Foran rådhuset står ”Velgørenhedsbrønden”, der er tilegnet byens
velgørere og på torvepladsen blev 32 hekse brændt i årene 1521 til 1609,
efter at være blevet torteret i den nuværende Ratskeller.
I over 20 år har hovedgaden, Breite
Strasse, været gågade. Her er et væld af småbutikker og endnu flere
velbevarede, ofte farvestrålende gamle huse, bl.a. Krummelsches Haus,
hvis facade er udskåret i træ. I Kochstrasse finder man byens mindste
hus, som er bygget i det 18. århundrede. Huset er opført i barok
bindingsværksstil, og det er 4,20 m højt, 2,95 m bredt og har en dør på
1.70 m.
Som hele Harzen er Wernigerode et sted,
hvor stress og jag forsvinder, mens man lader sig rive med i strømmen af
floder og høje bjerge.
Oven over byen troner en anden af de "autoriserede" attraktioner, nemlig
fyrsteslottet, der ligger på en bakke i byens udkant. Det er åbent for
publikum og ofte rammen om friluftsforestillinger, koncerter, opera m.m.
Man kommer lettest op til slottet med traktortrukket turisttog.
Efter at have kigget på byen fortsatte vi mod det næste mål, som var
nogle meget flotte bjergslugter ved Bodetal syd for Thale. Efter at have
gået et stykke ud ad en sti, kom vi til et sted, hvor man enten kunne gå
ud til et udsigtspunkt eller tage den anden gren af stien og gå ned til
bunden af slugten. Efter at have været ude og kigget ned i slugten ville
Lone og børnene gerne tage turen ned til bunden, men jeg syntes, at mine
knæ gjorde vrøvl, så jeg blev oppe og gik tilbage til Speedy. Undervejs
købte jeg en sød lille heks, der nu sidder i bilen.
Da jeg
havde ventet en rum tid kom resten af familien tilbage, godt svedige,
for nu var det blevet rigtig varmt. Vi fortsatte mod Gernrode og videre
mod en flot beliggende campingplads – Harz Camp Bremer Teich – der lå
inde i en skov ned til et kunstigt vandreservoir, der leverer
drikkevand til Hannover og Bremen.
Der var en
god legeplads på stedet og snart hyggede ungerne sig med camcorderen,
som ellers ikke havde været meget i brug. Så gik vi en lang tur rundt om
søen hvorefter Lone og jeg handlede i butikken, der dog ikke havde så
mange varer endnu, da pladsen lige var åbnet efter vinteren. De havde
dog det mest nødvendig (øl og vin) så vi kunne få aftensmad uden at dø
af tørst.
Efter at have spist gik vi atter ned til søen, hvor der var tændt et
meget stort bål, der blev sunget, dog ikke af os, da det var ukendte
tyske sange, og en heks blev behørigt sendt afsted mod Det højeste
Harzen. Jeg holdt godt fast i Lone, så hun ikke ved en fejltagelse
smuttede med. Så gik det retur til bilen og vi krøb hurtigt i seng.
Del. 3
|
