| |
Med Speedy i Kroatien
Juni-juli 2002
Kroatien 2002
Tekst & Foto: Flemming Stagis
Forord
Beretningen om dette års sommerferie bliver
ikke en logbog fra vores sejlbåd “Vandmelon”, men en turbeskrivelse om
den første sommerferie i vores nyerhvervede Hymer 554- Autocamper
“Speedy”.
Vi købte Speedy i september 2001, og har
allerede været på en del småture til bl.a. Harzen, Rügen og Stockholm,
men sommerferien skulle være den første længere tur, da vi havde
planlagt en 3-ugers sommerferie i Kroatien med byen Dubrovnik som det
sydligste mål.
HymerCamp Swing 554 er en alkovemodel med en
dejlig stor seng over førerhuset. Man stiger ind i bodelen ad en dør i
højre side lige bag førerhuset og så har man et dinettearrangement
(sofaer/bord der kan ændres til en dobbeltseng lige for i venstre side.
Bag dette arrangement ligger toilet/bad, som er så stort, at det er
muligt at tage et brusebad uden problemer. I højre side er der efter
døren et køkkenarrangement bestående af 2 gasblus og en køkkenvask, samt
et køleskab under bordet. Der kan lukkes låg ned over gasblus og/eller
vask, så man har et rimeligt køkkenbord. Samtidig kan køkkenbordet
udvides med en klap over sengearrangementet, der ligger efter køkkenet.
Herved opnår man ekstra bordplads i køkkenet. Sengearrangementet i
bagendens højreside består af et smalt dinettearrangement, der kan laves
om til en enkeltseng (dog max. længde 170 cm) samt mulighed for en
køjeseng (max 50 kg) oven over.
Varmen leveres fra en gasovn, der er
monteret med blæser, der via slanger fordeler varmen i hele vognen.
Endvidere er der en 14 liter gasvandvarmer, der er dejlig, når man skal
vaske op, men også er tilstrækkeligt til et brusebad. Det tager godt et
kvarter at varme de 14 liter op til 60 gr.
Udenfor er der på højre side monteret en 350
cm lang markise, der ruller 250 cm ud. Bagpå er der monteret en
cykelholder med plads til 4 cykler (max. 60 kg). På taget er der en stor
tagboks, som rummer vores stole, taburetter, sidestykker og front til
markisen, så den kan blive til et fortelt og endelig gulvtæpper til
forteltet, samt diverse smådele. På taget over alkoven har jeg monteret
et solcellepanel, der leverer 12 V strøm til forbrugsakkumulatoren, så
vi principielt ikke behøver at komme på campingpladser med mindre vi
skal have vand eller skal af med gråt eller sort spildevand.
|
|
|
|
| |
 |
|
 |
|
Vognen er bygget op på et Fiat Ducato 14 chassis, hvilket er det
almindeligste for campere. Motoren er vognens svage punkt, for selv om
der er tale om en 2,5 liters motor, så mangler den en turbolader. Der
opstår problemer ved stejle bakker og i overhalingssituationer ville det
også være dejligt med noget kraftoverskud, når der skal flyttes omkring
3,4 ton. De udvendige mål på vognen er 2,27 m bred, 5,54 cm lang og 3,5
m høj.
Lørdag den 29. juni
610 km
Albertslund - Syd for Kassel
Vi startede med at køre til Bilka i Hundige
for at proviantere, hvorefter vi kl. 11.30 kørte sydpå ad motorvejen.
Det gik fint indtil et par kilometer før færgen, hvor der viste sig at
være kø, så vi missede vores reservation. Jeg nævnte dette for damen i
billetlugen, da vi efter 2 timers ventetid nåede frem. Hun sagde så, at
vi selvfølgelig kom med den første færge, når vi nu havde en
reservation, så den reelle forsinkelse blev kun en time, da vi kom med
15.45 og ikke 14.45, som vi ellers havde reserveret til.
Vi runder Hamburg ved 18-tiden og fortsætter
forbi Hannover og Kassel, inden vi ved 23.30-tiden holder ind på en
rasteplads syd for Kassel. Bakkerne omkring Kassel blev i øvrigt klaret
ganske godt på trods af Speedy´s manglende kraftoverskud. Blot man
gearede ned i god tid, så kunne man klare de fleste bakker med omkring
70-80 km/t. Enkelte af de fæle bakker krævede dog 3. gear og 50-60 km/t.
Vi kunne dog køre fra lastbilerne.
På rastepladsen reder vi op til ungerne ved
spisebordet, så de ikke sover i køjesengene den første nat. Dette
skyldes, at vi planlagde at starte meget tidligt næste morgen, og så må
ungerne ikke sove videre i køjesengene, når vi kører.
Der herskede en sjov feriestemning på
pladsen. Der var mange autocampere og campingvogne og folk sad ude og
nød den dejlige aften. Vi krøb dog hurtigt til køjs.
Søndag den 30. juni
840 km (Total 1450 km)
Syd for Kassel - Postojna
Som planlagt var der tidlig afgang, da vi
startede kl. 6 fra rastepladsen. Ved 9-tiden holder vi ind på en
rasteplads mellem Würzberg og Nürnberg, vækker ungerne og spiser
morgenmad, klarer morgentoilettet og kører så atter videre ved 10-tiden.
Vi passerer München lidt over middag og
grænsen til Østrig nås ved 14.30-tiden.
Vi holder ind for at spise frokost, og hører samtidig, at Brasilien slår
Tyskland 2-0 i finalen i VM-fodbold. Mens vi kører ned gennem Østrig
lægger Lone ruten om, så vi ikke kører gennem Italien til Kroatien, men
i stedet gennem Karavanken-tunellen og ind gennem Slovenien, så vi kan
se hovedstaden Ljubljana.
Ljubljana levede ikke helt op til
forventningerne. Der er tale om en meget lille hovedstad, nok en af
Europas mindste, med under 300.000 indbyggere. Selve centrum var
nydelig, men alligevel ikke rigtig noget at skrive hjem om, så vi
fortsatte hurtigt vores tur videre.
Jeg havde regnet med, at vi skulle forbi
Postojna-grotterne på vores hjemtur, men da vi nu alligevel skulle
forbi, på vores vej mod Kroatien, så kørte vi videre til grotterne,
hvortil vi kom ved 20.30-tiden. Vi holdt på den store P-plads, hvor der
stod, at man ikke måtte campere.
Så vi camperede ikke, men parkerede blot for
natten. Vi gik en kort tur, og da Camilla kiggede ind i det sorte hul,
der er udgangen fra grotterne, nægtede hun kategorisk at tage derind
næste dag. Vi returnerede og gik i seng.
Mandag den 1. juli
200 km (Total 1650 km)
Postojna - Baska på Krk
Tidlig morgenmad, og så afsted mod
indgangen til grotterne, så vi kunne komme med det første hold kl. 9.00.
Mærkværdigvis var der ikke de store problemer med at overtale Camilla
til at tage med ind i hulerne. De første par kilometer foregår med et
elektrisk tog, dernæst er der en gåtur på 5-6 kilometer, inden man atter
tager toget ud igen. Hulerne er nogen af de mest tilgængelige i verden,
så de er meget besøgte, og er Sloveniens mest besøgte turistattraktion.
I hulerne bor nogle 25-30 cm lange hvide salamandre, der ikke har øjne,
for der er jo normalt totalt mørkt 100 meter under jorden, så de har
ikke brug for øjne.
|
| |
 |
Kl. 11 kan vi fortsætte mod den kroatiske
grænse, men inden tanker vi lige slovensk diesel til 4,50 kr./liter. Vi
fortsætter over grænsen og holder ind ved det første minimarked og køber
noget koldt at drikke. Så videre mod Rijeka i Kvarnerbugten. I bugten,
lige syd for Rijeka, ligger øen Krk (nej, det er ikke en stavefejl). Øen
er forbundet med en bro til fastlandet, og der skal betales en afgift på
hele 20 Kuna (svarende til 20 kr.) for at køre over, hvilket jo er noget
billigere end de broafgifter vi kender i Danmark. Vi kører et smut ind i
hovedbyen på øen, som stadig er omgivet af bymur med tårne fra det 12.
århundrede. Byen bærer samme navn som øen, nemlig Krk, og grunden til
besøget var, at vi skulle finde en bankomat for at få suppleret vores
kuna-beholdning, inden vi fortsatte til Baska på sydkysten, som er en
hyggelig lille by. Her fandt vi ved 15-tiden hurtigt frem til
naturistcampingpladsen Bunculuka, der ligger i Vela Luka Bugten, i
gåafstand (ca. 10 min.) fra havnepromenaden i Baska.
| |
|
|
|
| |
 |
|
 |
Pladsen, der kan rumme 1.400 mennesker,
ligger i terrasser direkte ud til Adriaterhavets klare blå vand og der
er restaurant, supermarked, vekselkontor samt kiosk og grønthandler på
pladsen. De sanitære anlæg er renoverede for nyligt. I lighed med de
fleste andre campingpladser i Kroatien, så ligger prisen på omkring 150
kr. pr. nat for 2 voksne og 2 børn inkl. el. og brusebad.
Det var varmt, mere end 35 gr., så vi fandt
hurtigt Adam- og Eva-kostumerne frem og kastede os i Adriaterhavet, der
var 27 gr. varmt.
Resten af eftermiddagen gik så ellers med at
se nærmere på pladsen og indrette os, da vi ville blive en ekstra dag,
efter den megen kørsel ned gennem Europa.
Da den værste hede er ved at være væk går vi
en tur ind til byen af en meget smuk sti langs kysten. Der bliver kigget
på spisekort, så vi kan se, om der er nogle gode steder til næste dag.
Vi får også lige en øl på havnepromenaden i en bar, hvor der spilles
dejlig bluesmusik med J.J. Cale, inden vi går tilbage til Bunculuka.
Tirsdag den 2. juli
0 km (Total 1650)
Baska
Vi starter dagen med morgenmad, efter at
Camilla og jeg har været nede at hente brød i brødudsalget. Så er det
til stranden, hvor der soles og bades. Ved middagstid går Nicolai og jeg
til byen for at købe en båd, som han havde set aftenen før, og Camilla
og Lone planlægger at gå en tur op over bjergene til den næste bugt.
Da Nicolai og jeg kommer tilbage ligger
pigerne imidlertid på stranden med den undskyldning, at de ikke havde
fået et kort med, der viste ruten. Sandheden var vist, at det var for
varmt.
Eftermiddagen går med sol og badning,
inden vi ved 19-tiden atter begiver os ind mod byen for at spise. Efter
maden er der slentretur på havnepromenaden og vi falder atter ind på
baren fra den foregående aften. Mens Lone er på toilettet bestiller jeg
4 store drinks, 2 “Metropolitan” og 2 “Sex on the beach”, så hun var
noget overrasket, da hun kom tilbage til bordet.
Ungerne fik Sprite
og Cola. Drinksene var store, gode og billige 25 kuna pr. stk. og Lone
blev i et godt humør inden vi gik hjem i seng. På campingpladsen ser vi
en lysende plet i græsset, som viser sig at være en Skt. Hans orm.
Ungerne var ret facinerede af det lille dyr, der kunne lyse så meget
Onsdag den 3. juli
159 km (Total 1809)
Baska - Zadar
Tidligt op, efter morgenbrød og så afsted mod havnen. Lone havde nemlig
atter ændret rejseruten, så vi nu skulle med færge fra Krk til øen Rab.
Mens vi ventede på færgen, holdt vi på en meget stejl bakke, hvor bilen
ikke kunne standse uden at jeg konstant sad og trådte på bremsen. Det
var ikke nok at sætte bilen i bakgear og trække håndbremsen. Vi fandt
dog et par store sten, der gjorde det ud for bremseklodser.
Så kommer færgen, og der holder mange biler
og venter på at komme med. Færgen er ikke så stor, men et fantastisk
pakkearbejde af personalet resulterer i, at alle kommer med.
Turen med færgen er meget smuk mellem øerne
mod Rab, som anløbes efter 5 kvarters sejlads. Da vi kører fra borde
vinker vi til en anden dansk autocamper, som viser sig at være den
eneste vi mødte på hele turen. Vi fortsætter mod hovedbyen, der også
hedder Rab, og efter en kort gåtur finder vi en billig restaurant på
havnepromenaden, hvor vi alle får spaghetti med kødsovs, der var en af
dagens billige retter til 35 kuna pr. person.
Byen Rab er grundlagt af romerne allerede i
155 f. Kr. som flådebasen Arba. I middelalderen var her bispesæde og
underkorstogene slog benediktinermunke sig ned på øen. Storhedstiden var
det 12. til det 14. århundrede, fulgt af tiden under Venedig fra 1409
til 1798.
Efter frokosten kørte vi videre mod øens østspids, hvorfra der er en
kort færgeforbindelse på ca. 15 minutter tilbage fastlandet.
Så sættes kursen ned langs dalmatinerkysten
mod Zadar, som nåes efter 2½ times kørsel. Vi havde udset os
FKK-campingpladsen “Borik”, men havde noget besvær med at finde den og
da vi nedlig fandt frem til den, viste det sig, at det var en fejl, at
den var anført som en naturistplads i landets officielle campingguide.
Ved ankomsten spurgte jeg, om det ikke var en naturistplads, men svaret
var, at man godt var klar over fejlen i oversigten, og at man havde
prøvet at få den rettet adskillige gange, men uden held. Vi var dog ikke
i humør til at finde en anden plads og tog til takke med udsigten til
klamt badetøj. Som det første kastede vi os derfor påklædte i bølgerne,
og det skal da siges, at der her var tale om en rigtig sandbund, hvilket
ellers ikke er normalt i Kroatien.
Så handlede vi i pladsens meget store
supermarked, hvor vi bl.a. købte dykkerbriller og snorkler til ungerne.
De skulle selvfølgelig prøves med det samme, men de havde lidt svært med
at bruge snorklerne. Ellers blev dagen brugt til at planlægge turens
videre færd mod Dubrovnik. Lone er efterhånden blevet så glad for
naturismen, at hun planlagde ruten efter hvor der var
naturistcampingpladser. Det viste sig imidlertid, at der ikke var så
mange af denne slags i det sydlige Kroatien. Jeg havde dog fundet en syd
for Zivogosce over internettet og Lone fandt en 10 kilometer syd for
Dubrovnik, så det skulle nok gå.
Torsdag den 4. juli
256 km (Total 2065)
Zadar - Zivogosce
Efter morgenmaden blev bilen pakket, hvilket dog ikke tager lang tid med
en autocamper og vi kørte langs kysten ind mod Zadars centrum, hvor vi
kiggede på gamle romerske ruiner og shoppede. Lone fik sig et par nye
lækre sandaler og jeg fik forklaret mig frem til en bolt med to
møtrikker, som skulle bruges til baghjulet på Camillas løbehjul, der var
gået i stykker i Bunculuka.
Zadar er over 3000 år gammel. Oprindelig
grundlagt af illyrerne og senere erobret af romerne og udviklede sig til
en stor handelsby. Under det kroatiske kongerige i det 10. til 11.
århundrede kom byen i konflikt med Venedig og dogen sendte det 4.
korstog (1202-1204 forbi Zadar, og stort set alt med undtagelse af
kirkerne blev jævnet med jorden. Efter genopbygning kom byen i 200 år
under Ungarn, indtil disse solgte den til Venedig i 1409, som herskede
over den til 1797. En kort tid var det Napoleon, der sad på magten og i
perioden fra 1815 til 1918 hørte byen under Østrig. Efter 1. verdenskrig
var det østrigerne der stod som tabere i forhold til italienerne og
dette betød, at byen kom under Italien frem til 1945, hvor den så indgik
i det nye Jugoslavien.
Så fortsatte vi sydpå og gjorde holdt inden
Trogir for at spise frokost. I Trogir gik vi en tur i den gamle by, som
er meget smuk og ud over diverse drinks købte bl.a. svømmefinner til
ungerne.
Trogirs gamle bydel ligger på en lille ø,
hvor der allerede i det 3. århundrede f. Kr. lå en græsk koloni ved navn
Tragurion og som under romerne udviklede sig til en driftig havneby. Den
gamle bykerne indenfor bymurene er bygget i perioden fra det 13. til det
15. århundrede.
Camilla er absolut ikke tilfreds med
tingenes tilstand og især varmen plager hende. Det hjælper dog lidt, da
vi finder en taverna, hvor vi kan få noget koldt og drikke, og da den
endvidere ligger ved siden af en isbar, så falder der også et par vafler
af. Stort set alle steder, hvor de solgte vafler, kostede disse 3 kuna
pr. kugle, hvilket er ca. halv pris i forhold til i Danmark.
|
|
|
|
| |
 |
|
 |
|
|
|
|
| |
 |
|
 |
|
Så gik det videre mod Split, der skulle være rejsens næste stop. Det
viste sig imidlertid, at der ikke var nogen campingpladser i miles
omkreds, så vi besluttede at fortsætte sydpå, og så se nærmere på Split
på tilbagevejen. Vi fortsatte derfor mod campingpladsen “Dole”, der
ifølge en kilde på internettet skulle være en FKK-plads. Pladsen, der
ligger 60 kilometer syd for Split var svær at finde, og stor var
skuffelsen, da der også her var tale om en tekstil-campingplads. Det kan
derfor anbefales, at man checker med en af de mere troværdige guider, f.
eks. ADAC (Tysklands modstykke til FDM), om der virkelig er tale om
naturistpladser, inden man begynder at opsøge disse. Vi kunne nemlig
konstatere, at en del af de pladser, der i Kroatiens egen guide var
opgivet som værende tekstilfri, ikke var anført som sådanne i ADAC´s
fortegnelse.
Vi kørte lidt rundt på pladsen for at finde
et sted at holde, og som det første var det på med badetøjet og ud og
svømme. Nicolai fik lært at bruge snorkelen og var helt god til at
svømme rundt og kiggede på fisk, mens Camilla mente, at snorklen var i
forkert størrelse. Lone lånte Camillas briller, og hun, som ellers ikke
kan lide at få hovedet under vand, insisterede straks på, at hun også
ville have briller. Så gik vi tilbage til Speedy og efter at have kørt
markisen ud og fundet borde og stole frem, blev der lavet aftensmad.
Efter maden gik vi ind tur ind til en lille by, hvor vi fik drinks på
havnepromenaden. Det var efterhånden blevet en fast tradition at slutte
dagen på denne måde, så i mange af de kommende aftener blev vi mødt med
et krav fra ungerne om, at nu skulle vi ind og have aftendrinks.
Del. 2
|