Med Speedy i Kroatien

     Juni-juli 2002

Kroatien 2002

Tekst & Foto: Flemming Stagis

Forord

Beretningen om dette års sommerferie bliver ikke en logbog fra vores sejlbåd “Vandmelon”, men en turbeskrivelse om den første sommerferie i vores nyerhvervede Hymer 554- Autocamper “Speedy”.

Vi købte Speedy i september 2001, og har allerede været på en del småture til bl.a. Harzen, Rügen og Stockholm, men sommerferien skulle være den første længere tur, da vi havde planlagt en 3-ugers sommerferie i Kroatien med byen Dubrovnik som det sydligste mål.

HymerCamp Swing 554 er en alkovemodel med en dejlig stor seng over førerhuset. Man stiger ind i bodelen ad en dør i højre side lige bag førerhuset og så har man et dinettearrangement (sofaer/bord der kan ændres til en dobbeltseng lige for i venstre side. Bag dette arrangement ligger toilet/bad, som er så stort, at det er muligt at tage et brusebad uden problemer. I højre side er der efter døren et køkkenarrangement bestående af 2 gasblus og en køkkenvask, samt et køleskab under bordet. Der kan lukkes låg ned over gasblus og/eller vask, så man har et rimeligt køkkenbord. Samtidig kan køkkenbordet udvides med en klap over sengearrangementet, der ligger efter køkkenet. Herved opnår man ekstra bordplads i køkkenet. Sengearrangementet i bagendens højreside består af et smalt dinettearrangement, der kan laves om til en enkeltseng (dog max. længde 170 cm) samt mulighed for en køjeseng (max 50 kg) oven over.

Varmen leveres fra en gasovn, der er monteret med blæser, der via slanger fordeler varmen i hele vognen. Endvidere er der en 14 liter gasvandvarmer, der er dejlig, når man skal vaske op, men også er tilstrækkeligt til et brusebad. Det tager godt et kvarter at varme de 14 liter op til 60 gr.

Udenfor er der på højre side monteret en 350 cm lang markise, der ruller 250 cm ud. Bagpå er der monteret en cykelholder med plads til 4 cykler (max. 60 kg). På taget er der en stor tagboks, som rummer vores stole, taburetter, sidestykker og front til markisen, så den kan blive til et fortelt og endelig gulvtæpper til forteltet, samt diverse smådele. På taget over alkoven har jeg monteret et solcellepanel, der leverer 12 V strøm til forbrugsakkumulatoren, så vi principielt ikke behøver at komme på campingpladser med mindre vi skal have vand eller skal af med gråt eller sort spildevand.

Vognen er bygget op på et Fiat Ducato 14 chassis, hvilket er det almindeligste for campere. Motoren er vognens svage punkt, for selv om der er tale om en 2,5 liters motor, så mangler den en turbolader. Der opstår problemer ved stejle bakker og i overhalingssituationer ville det også være dejligt med noget kraftoverskud, når der skal flyttes omkring 3,4 ton. De udvendige mål på vognen er 2,27 m bred, 5,54 cm lang og 3,5 m høj.

Lørdag den 29. juni
610 km
Albertslund - Syd for Kassel

Vi startede med at køre til Bilka i Hundige for at proviantere, hvorefter vi kl. 11.30 kørte sydpå ad motorvejen. Det gik fint indtil et par kilometer før færgen, hvor der viste sig at være kø, så vi missede vores reservation. Jeg nævnte dette for damen i billetlugen, da vi efter 2 timers ventetid nåede frem. Hun sagde så, at vi selvfølgelig kom med den første færge, når vi nu havde en reservation, så den reelle forsinkelse blev kun en time, da vi kom med 15.45 og ikke 14.45, som vi ellers havde reserveret til.

Vi runder Hamburg ved 18-tiden og fortsætter forbi Hannover og Kassel, inden vi ved 23.30-tiden holder ind på en rasteplads syd for Kassel. Bakkerne omkring Kassel blev i øvrigt klaret ganske godt på trods af Speedy´s manglende kraftoverskud. Blot man gearede ned i god tid, så kunne man klare de fleste bakker med omkring 70-80 km/t. Enkelte af de fæle bakker krævede dog 3. gear og 50-60 km/t. Vi kunne dog køre fra lastbilerne.

På rastepladsen reder vi op til ungerne ved spisebordet, så de ikke sover i køjesengene den første nat. Dette skyldes, at vi planlagde at starte meget tidligt næste morgen, og så må ungerne ikke sove videre i køjesengene, når vi kører.

Der herskede en sjov feriestemning på pladsen. Der var mange autocampere og campingvogne og folk sad ude og nød den dejlige aften. Vi krøb dog hurtigt til køjs.

Søndag den 30. juni
840 km (Total 1450 km)
Syd for Kassel - Postojna

Som planlagt var der tidlig afgang, da vi startede kl. 6 fra rastepladsen. Ved 9-tiden holder vi ind på en rasteplads mellem Würzberg og Nürnberg, vækker ungerne og spiser morgenmad, klarer morgentoilettet og kører så atter videre ved 10-tiden.

Vi passerer München lidt over middag og grænsen til Østrig nås ved 14.30-tiden.

Vi holder ind for at spise frokost, og hører samtidig, at Brasilien slår Tyskland 2-0 i finalen i VM-fodbold. Mens vi kører ned gennem Østrig lægger Lone ruten om, så vi ikke kører gennem Italien til Kroatien, men i stedet gennem Karavanken-tunellen og ind gennem Slovenien, så vi kan se hovedstaden Ljubljana.

Ljubljana levede ikke helt op til forventningerne. Der er tale om en meget lille hovedstad, nok en af Europas mindste, med under 300.000 indbyggere. Selve centrum var nydelig, men alligevel ikke rigtig noget at skrive hjem om, så vi fortsatte hurtigt vores tur videre.

Jeg havde regnet med, at vi skulle forbi Postojna-grotterne på vores hjemtur, men da vi nu alligevel skulle forbi, på vores vej mod Kroatien, så kørte vi videre til grotterne, hvortil vi kom ved 20.30-tiden. Vi holdt på den store P-plads, hvor der stod, at man ikke måtte campere.

Så vi camperede ikke, men parkerede blot for natten. Vi gik en kort tur, og da Camilla kiggede ind i det sorte hul, der er udgangen fra grotterne, nægtede hun kategorisk at tage derind næste dag. Vi returnerede og gik i seng.

Mandag den 1. juli
200 km (Total 1650 km)
Postojna - Baska på Krk

Tidlig morgenmad, og så afsted mod indgangen til grotterne, så vi kunne komme med det første hold kl. 9.00. Mærkværdigvis var der ikke de store problemer med at overtale Camilla til at tage med ind i hulerne. De første par kilometer foregår med et elektrisk tog, dernæst er der en gåtur på 5-6 kilometer, inden man atter tager toget ud igen. Hulerne er nogen af de mest tilgængelige i verden, så de er meget besøgte, og er Sloveniens mest besøgte turistattraktion. I hulerne bor nogle 25-30 cm lange hvide salamandre, der ikke har øjne, for der er jo normalt totalt mørkt 100 meter under jorden, så de har ikke brug for øjne.

Kl. 11 kan vi fortsætte mod den kroatiske grænse, men inden tanker vi lige slovensk diesel til 4,50 kr./liter. Vi fortsætter over grænsen og holder ind ved det første minimarked og køber noget koldt at drikke. Så videre mod Rijeka i Kvarnerbugten. I bugten, lige syd for Rijeka, ligger øen Krk (nej, det er ikke en stavefejl). Øen er forbundet med en bro til fastlandet, og der skal betales en afgift på hele 20 Kuna (svarende til 20 kr.) for at køre over, hvilket jo er noget billigere end de broafgifter vi kender i Danmark. Vi kører et smut ind i hovedbyen på øen, som stadig er omgivet af bymur med tårne fra det 12. århundrede. Byen bærer samme navn som øen, nemlig Krk, og grunden til besøget var, at vi skulle finde en bankomat for at få suppleret vores kuna-beholdning, inden vi fortsatte til Baska på sydkysten, som er en hyggelig lille by. Her fandt vi ved 15-tiden hurtigt frem til naturistcampingpladsen Bunculuka, der ligger i Vela Luka Bugten, i gåafstand (ca. 10 min.) fra havnepromenaden i Baska.

Pladsen, der kan rumme 1.400 mennesker, ligger i terrasser direkte ud til Adriaterhavets klare blå vand og der er restaurant, supermarked, vekselkontor samt kiosk og grønthandler på pladsen. De sanitære anlæg er renoverede for nyligt. I lighed med de fleste andre campingpladser i Kroatien, så ligger prisen på omkring 150 kr. pr. nat for 2 voksne og 2 børn inkl. el. og brusebad.

Det var varmt, mere end 35 gr., så vi fandt hurtigt Adam- og Eva-kostumerne frem og kastede os i Adriaterhavet, der var 27 gr. varmt.

Resten af eftermiddagen gik så ellers med at se nærmere på pladsen og indrette os, da vi ville blive en ekstra dag, efter den megen kørsel ned gennem Europa.

Da den værste hede er ved at være væk går vi en tur ind til byen af en meget smuk sti langs kysten. Der bliver kigget på spisekort, så vi kan se, om der er nogle gode steder til næste dag. Vi får også lige en øl på havnepromenaden i en bar, hvor der spilles dejlig bluesmusik med J.J. Cale, inden vi går tilbage til Bunculuka.

Tirsdag den 2. juli
0 km (Total 1650)
Baska

Vi starter dagen med morgenmad, efter at Camilla og jeg har været nede at hente brød i brød­udsalget. Så er det til stranden, hvor der soles og bades. Ved middagstid går Nicolai og jeg til byen for at købe en båd, som han havde set aftenen før, og Camilla og Lone planlægger at gå en tur op over bjergene til den næste bugt.

Da Nicolai og jeg kommer tilbage ligger pigerne imidlertid på stranden med den undskyldning, at de ikke havde fået et kort med, der viste ruten. Sandheden var vist, at det var for varmt.

Efter­mid­dagen går med sol og badning, inden vi ved 19-tiden atter begiver os ind mod byen for at spise. Efter maden er der slentretur på havnepromenaden og vi falder atter ind på baren fra den foregående aften. Mens Lone er på toilettet bestiller jeg 4 store drinks, 2 “Metropolitan” og 2 “Sex on the beach”, så hun var noget overrasket, da hun kom tilbage til bordet.

Unger­ne fik Sprite og Cola. Drinksene var store, gode og billige 25 kuna pr. stk. og Lone blev i et godt humør inden vi gik hjem i seng. På campingpladsen ser vi en lysende plet i græsset, som viser sig at være en Skt. Hans orm. Ungerne var ret facinerede af det lille dyr, der kunne lyse så meget

Onsdag den 3. juli
159 km (Total 1809)
Baska - Zadar

Tidligt op, efter morgenbrød og så afsted mod havnen. Lone havde nemlig atter ændret rejseruten, så vi nu skulle med færge fra Krk til øen Rab. Mens vi ventede på færgen, holdt vi på en meget stejl bakke, hvor bilen ikke kunne standse uden at jeg konstant sad og trådte på bremsen. Det var ikke nok at sætte bilen i bakgear og trække håndbremsen. Vi fandt dog et par store sten, der gjorde det ud for bremseklodser.

Så kommer færgen, og der holder mange biler og venter på at komme med. Færgen er ikke så stor, men et fantastisk pakkearbejde af personalet resulterer i, at alle kommer med.

Turen med færgen er meget smuk mellem øerne mod Rab, som anløbes efter 5 kvarters sejlads. Da vi kører fra borde vinker vi til en anden dansk autocamper, som viser sig at være den eneste vi mødte på hele turen. Vi fortsætter mod hovedbyen, der også hedder Rab, og efter en kort gåtur finder vi en billig restaurant på havnepromenaden, hvor vi alle får spaghetti med kødsovs, der var en af dagens billige retter til 35 kuna pr. person.

Byen Rab er grundlagt af romerne allerede i 155 f. Kr. som flådebasen Arba. I middelalderen var her bispesæde og underkorstogene slog benediktinermunke sig ned på øen. Storhedstiden var det 12. til det 14. århundrede, fulgt af tiden under Venedig fra 1409 til 1798.

Efter frokosten kørte vi videre mod øens østspids, hvorfra der er en kort færgeforbindelse på ca. 15 minutter tilbage fastlandet.

Så sættes kursen ned langs dalmatinerkysten mod Zadar, som nåes efter 2½ times kørsel. Vi havde udset os FKK-campingpladsen “Borik”, men havde noget besvær med at finde den og da vi nedlig fandt frem til den, viste det sig, at det var en fejl, at den var anført som en naturistplads i landets officielle campingguide. Ved ankomsten spurgte jeg, om det ikke var en naturistplads, men svaret var, at man godt var klar over fejlen i oversigten, og at man havde prøvet at få den rettet adskillige gange, men uden held. Vi var dog ikke i humør til at finde en anden plads og tog til takke med udsigten til klamt badetøj. Som det første kastede vi os derfor påklædte i bølgerne, og det skal da siges, at der her var tale om en rigtig sandbund, hvilket ellers ikke er normalt i Kroatien.

Så handlede vi i pladsens meget store supermarked, hvor vi bl.a. købte dykkerbriller og snorkler til ungerne. De skulle selvfølgelig prøves med det samme, men de havde lidt svært med at bruge snorklerne. Ellers blev dagen brugt til at planlægge turens videre færd mod Dubrovnik. Lone er efterhånden blevet så glad for naturismen, at hun planlagde ruten efter hvor der var naturistcampingpladser. Det viste sig imidlertid, at der ikke var så mange af denne slags i det sydlige Kroatien. Jeg havde dog fundet en syd for Zivogosce over internettet og Lone fandt en 10 kilometer syd for Dubrovnik, så det skulle nok gå.

Torsdag den 4. juli
256 km (Total 2065)
Zadar - Zivogosce

Efter morgenmaden blev bilen pakket, hvilket dog ikke tager lang tid med en autocamper og vi kørte langs kysten ind mod Zadars centrum, hvor vi kiggede på gamle romerske ruiner og shoppede. Lone fik sig et par nye lækre sandaler og jeg fik forklaret mig frem til en bolt med to møtrikker, som skulle bruges til baghjulet på Camillas løbehjul, der var gået i stykker i Bunculuka.

Zadar er over 3000 år gammel. Oprindelig grundlagt af illyrerne og senere erobret af romerne og udviklede sig til en stor handelsby. Under det kroatiske kongerige i det 10. til 11. århundrede kom byen i konflikt med Venedig og dogen sendte det 4. korstog (1202-1204 forbi Zadar, og stort set alt med undtagelse af kirkerne blev jævnet med jorden. Efter genopbygning kom byen i 200 år under Ungarn, indtil disse solgte den til Venedig i 1409, som herskede over den til 1797. En kort tid var det Napoleon, der sad på magten og i perioden fra 1815 til 1918 hørte byen under Østrig. Efter 1. verdenskrig var det østrigerne der stod som tabere i forhold til italienerne og dette betød, at byen kom under Italien frem til 1945, hvor den så indgik i det nye Jugoslavien.

Så fortsatte vi sydpå og gjorde holdt inden Trogir for at spise frokost. I Trogir gik vi en tur i den gamle by, som er meget smuk og ud over diverse drinks købte bl.a. svømmefinner til ungerne.

Trogirs gamle bydel  ligger på en lille ø, hvor der allerede i det 3. århundrede f. Kr. lå en græsk koloni ved navn Tragurion og som under romerne udviklede sig til en driftig havneby. Den gamle bykerne indenfor bymurene er bygget i perioden fra det 13. til det 15. århundrede.

Camilla er absolut ikke tilfreds med tingenes tilstand og især varmen plager hende. Det hjælper dog lidt, da vi finder en taverna, hvor vi kan få noget koldt og drikke, og da den endvidere ligger ved siden af en isbar, så falder der også et par vafler af. Stort set alle steder, hvor de solgte vafler, kostede disse 3 kuna pr. kugle, hvilket er ca. halv pris i forhold til i Danmark.

Så gik det videre mod Split, der skulle være rejsens næste stop. Det viste sig imidlertid, at der ikke var nogen campingpladser i miles omkreds, så vi besluttede at fortsætte sydpå, og så se nærmere på Split på tilbagevejen. Vi fortsatte derfor mod campingpladsen “Dole”, der ifølge en kilde på internettet skulle være en FKK-plads. Pladsen, der ligger 60 kilometer syd for Split var svær at finde, og stor var skuffelsen, da der også her var tale om en tekstil-campingplads. Det kan derfor anbefales, at man checker med en af de mere troværdige guider, f. eks. ADAC (Tysklands modstykke til FDM), om der virkelig er tale om naturistpladser, inden man begynder at opsøge disse. Vi kunne nemlig konstatere, at en del af de pladser, der i Kroatiens egen guide var opgivet som værende tekstilfri, ikke var anført som sådanne i ADAC´s fortegnelse.

Vi kørte lidt rundt på pladsen for at finde et sted at holde, og som det første var det på med badetøjet og ud og svømme. Nicolai fik lært at bruge snorkelen og var helt god til at svømme rundt og kiggede på fisk, mens Camilla mente, at snorklen var i forkert størrelse. Lone lånte Camillas briller, og hun, som ellers ikke kan lide at få hovedet under vand, insisterede straks på, at hun også ville have briller. Så gik vi tilbage til Speedy og efter at have kørt markisen ud og fundet borde og stole frem, blev der lavet aftensmad. Efter maden gik vi ind tur ind til en lille by, hvor vi fik drinks på havnepromenaden. Det var efterhånden blevet en fast tradition at slutte dagen på denne måde, så i mange af de kommende aftener blev vi mødt med et krav fra ungerne om, at nu skulle vi ind og have aftendrinks.

Del. 2