Naturistferie i Kroatien 2002

Tekst & foto: Flemming Stagis

Når man holder af naturen, havet og solen, og godt kan lide at holde ferie, hvor der ikke er så mange mennesker, så er Kroatien det helt rigtige sted.

Der er ca. 240 campingpladser i landet, hvoraf de største og mest veludstyrede ligger i den nordlige del, mens kvaliteten falder jo længere sydpå man kommer. Ud af de 240 pladser er ca. 30 pladser naturistcampingpladser, hvor det at være nøgen er et påbud. Det skal dog forstås således, at badetøj er forbudt, men hvis man ikke kan tåle solen hele dagen, eller hvis vejret er dårligt, så kan man udmærket godt trække i en T-shirt og et par shorts.

Det skal bemærkes, at ud over de officielle campingpladser, så er der et hav af meget små pladser, ”Autocamp”, der ligger i folks haver, med plads til 2-5 vogne. Disse ”pladser” er stort set uden faciliteter ud over muligheden for at benytte et toilet.

Efter at have holdt naturistferie i det nordlige Kroatien to gange tidligere, besluttede vi, at vi i 2002 ville se mere end blot Istien. Vi havde erhvervet en Hymer-Autocamper, så nu skulle vi hele turen ned til Dubrovnik og i det følgende vil jeg fortælle om vores naturistoplevelserne på denne tur.

For at starte bagfra, eller sydligst kan man sige, så er det småt med gode campingpladser i området omkring Dubrovnik, men i Det kroatiske Turistkontors officielle campingfortegnelse havde vi fundet en omtale af en naturistplads, “Porto”, syd for byen, som tillige skulle ligge ud til vandet. Men det viste sig, at der var tale om en ganske almindelig tekstilplads et stykke fra vandet. Vi fandt i stedet en lille “Autocamp RAJ” ca. 8-10 km nord for byen. Pladsen var ikke en naturistplads, og den var meget lille, men til gengæld lå den helt fantastisk, lige ned til Adriaterhavet. Lad dog være med at fylde vandtanken på denne plads, da drikkevandet er af dårlig kvalitet. Vi blev ikke syge, men det smagte og lugtede forfærdeligt. Ellers er der ikke problemer med vandet i Kroatien, som normalt er af god kvalitet.

Ved Makarska skulle der ifølge en hjemmeside på internettet ligge en naturistcampingplads, som skulle hedde "Dole". Vi ledte længe, inden vi fandt den, men stor var skuffelsen, da der atter var tale om en almindelig tekstilplads. Noget lignende gjorde sig gældende ved Zadar, hvor der ifølge det kroatiske turistkontors egen oversigt over campingpladser, skulle være en naturistplads, som hed “Borik”. Ved ankomsten spurgte jeg, om det ikke var en naturistplads, men svaret var, at man godt var klar over fejlen i oversigten, og at man havde prøvet at få den rettet adskillige gange, men uden held. Det kan derfor anbefales, at man checker med en af de mere troværdige guider, f.eks. ADAC (Tysklands modstykke til FDM), om der virkelig er tale om naturistpladser, inden man begynder at opsøge disse. Vi kunne nemlig konstatere, at en del af de pladser, der i Kroatiens egen guide var opgivet som værende tekstilfri, ikke var anført som sådanne i ADAC´s fortegnelse.

Pirovac med naturistcampingpladsen Miran
Den sydligste naturistplads på fastlandet fandt vi ved byen Pirovac. Det var pladsen "Miran", som ud over campingpladsen også omfattede et naturisthotel med 86 værelser. Pladsen ligger lige ud til Adriaterhavet og der er et udmærket supermarked på pladsen. Endvidere er der en lille kiosk med aviser, blade, postkort m.m. I forbindelse med hotellet er der en restaurant, snackbar og frisørsalon, ligesom der er mulighed for at leje både og windsurfere.
Stemningen på pladsen var meget afslappet og man taler med hinanden.
Desværre er der forlydender om, at denne plads fra 2003 ikke længere er en naturistplads.
 

Hvar med naturistcampingpladsen Nudist
På øen Hvar, der kaldes Adriaterhavets Maderia, ligger naturistcampingpladsen NUDIST. Pladsen er placeret ca. 2 km nord for den lille by Vrboska og er absolut anbefalelsesværdig. Placeret direkte ned til strædet mellem Hvar og øen Brac, på et terrasseret terræn, der falder ned mod strædet, er der en flot udsigt, næsten ligegyldigt hvor man slår sig ned. Pladsens toilet- og badefaciliteter er gode og der er et lille supermarked og en lille, men MEGET god restaurant. Der er, som de fleste steder i Kroatien, tale om en klippekyst, som kan volde en smule besvær at forcere, men selve vandet er pragtfuldt klart. Man kan gå langs kysten ind til Vrboska, som er en gammel fiskerby. Den er grundlagt i det 15. århundrede, da indbyggerne i Vrbanje flyttede til bugten og slog sig ned som fiskere. I dag er der stort set ikke fiskere tilbage, men der er indrettet et fiskerimuseum i byen. Endvidere er byens kirke et besøg værd. Den er opført som fæstningskirke og bygget i en blanding af renaissance- og barokstil. Kirken er forsynet med brystværn med skydeskår foroven, ligesom der er bygget en hel bastion i det nordvestlige hjørne.
Selve øen Hvar er 68 km lang, og dermed den længste af de adriatiske øer. Det gennemsnitlige antal solskinstimer på øen er 2.274, hvilket skulle betyde, at det er det sted i Kroatien, hvor solen skinner mest. I de 27 landsbyer, der ligger på øen, bor der omkring 12.000 mennesker, som lever dels af turisme, fiskeri og landbrug. Sidstnævnte i form af vin, figner, oliven, lavendel og kvægopdræt. Der er fire større byer på øen, nemlig hovedbyen Hvar, dernæst Jelsa og Starigrad og endelig Vrboska. Disse byer ligger alle på den vestlige del af øen, og fra Starigrad er der færgeforbindelse (ca. 2 timer) til Split. I den østlige ende ligger den lille by Sucuraj, hvor der er en kort (ca. 30 min.) færgeforbindelse til Drvenik på fastlandet. Vejen mellem Sucuraj og Jelsa er MEGET smal, og det er kun lige med største forsigtighed, at man kan passere andre biler.


Krk med naturistcampingpladsen Bunculuka
I Kvarnerbugten, syd for Rijeka, ligger øen Krk (nej - det er ikke en stavefejl). Øen er forbundet med en bro til fastlandet, og der skal betales en afgift på hele 20 kuna (svarende til 20 kr.) for at køre over, hvilket jo er noget billigere, end de broafgifter vi kender i Danmark. Hovedbyen på øen bærer samme navn som øen, nemlig Krk, men det kan anbefales at køre videre til Baska på sydkysten, som er en hyggelig lille by. Her kan man opholde sig på naturistcampingpladsen Bunculuka, der ligger i Vela Luka Bugten, i gåafstand (ca. 10 min.) fra havnepromenaden i Baska. Pladsen, der kan rumme 1.400 mennesker, ligger i terrasser direkte ud til Adriaterhavets klare blå vand og der er restaurant, supermarked, vekselkontor samt kiosk og grønthandler på pladsen. De sanitære anlæg er renoverede for nyligt og af høj standard. Hvis man ikke har været på naturistpladser tidligere, så skal man lige vænne sig til, at der ikke er adskilte dame- og herreafdelinger i forbindelse med bade og toiletter, ligesom badekabinerne ofte er uden døre, men når man alligevel har gået op og ned ad hinanden uden tøj hele dagen, så kan det også sagtens lade sig gøre at bade fælles.
I lighed med de fleste andre campingpladser i Kroatien, så ligger prisen på omkring 150 kr. pr. nat for 2 voksne og 2 børn inkl. el. og brusebad.

Hvis man er på vej sydpå, kan man, i stedet for at returnere til fastlandet via broen, tage en færge fra Baska videre til den vestlige ende af øen Rab (ca. 5 kvarter), hvorfra der er en meget kort færgeforbindelse fra østenden til fastlandet (ca. 15 min.). På Rab bør man se hovedbyen, Rab, der er meget smuk.. Rab bliver i øvrigt anset som værende det sted, hvor naturismen omkring Adriaterhavet rigtig tog fat. Det var nemlig her, at den engelske Kong Edward VIII i august 1936 fik tilladelse af de lokale myndigheder til, at han og konen måtte svømme nøgne i bugten ved Kandarola. Det er derfor denne bugt sommetider bliver kaldt for ”Den engelske Strand” eller "Engleska plaza". Det skal dog bemærkes, at den første naturiststrand på Rab faktisk blev åbnet af præsidenten for International Naturist Federation, Richard Ehr, allerede i 1934.

Rovinj med naturistcampingpladsen Valalta
Rovinj på halvøen Istrien, hvor vi afsluttede vores sommerferie, er grundlag af romerne i det 3. århundrede og lå oprindeligt på en lille ø ud for kysten. Gennem mange århundrede kom der flere og flere indbyggere i byen, og da den jo lå på en ø, så var der kun en vej at udvide, nemlig opad. Så huse på 4, 5 og 6 etager strækker sig langs de smalle stræder og gyder. Først i 17-hundredetallet begyndte man at bygge på landsiden og helt frem til 1770´erne var der stadig tale om en ø, men så blev sundet mellem øen og den nye bydel på fastlandet fyldt op og blev byens hovedplads. Markedstorvet ligger i den nordlige del af byen, men pas på priserne her, som er høje, i hvert fald hvis man er turist.
Øverst over den ”gamle” by troner den monumentale kirke Skt. Eufemiæ sig, Det er en barok-kirke, der er bygget oven på to tidligere kirker, hvoraf der stadig kan ses stykker. Fra det 57 m høje kirketårn er der en fantastik udsigt over byen og de 13 småøer, der ligger ud for kysten. Allerøverst på kirketårnet står en 3,9 m høj kobberfigur af Skt. Eufemia, som viser vindretningen. Kirketårnet er i øvrigt bygget med Campanilen i Venedig som forbillede.
Byen har været erobret af mange forskellige folkeslag og har i flere perioder været hærget af pest. På et tidspunkt hørte byen under Venedig og var en stor havneby, men i dag er den langt overhalet af den sydlige by Pula. Under østrigernes herredømme, fra 1815 til 1918, forsøgte disse at puste nyt liv i byen ved at anlægge en tobaksfabrik og et marinbiologisk institut. Om førstnævnte stadig er i sving vides ikke, men det marinbiologiske institut fungerer stadig, og er dermed et af de ældste i verden.
For naturister er et besøg på Crveni Otok (Den røde Ø) at anbefale. Man kan tage en lille båd fra havnen til øen, som egentlig er to mindre øer, forbundet med en dæmning. På ankomstøen, der ligger nordligst, ligger et stort luksushotel og nogle barer og restauranter, mens der på den sydlige ø, hvor man skal betale 5 kuna for at komme ind, er en enkelt restaurant. Men ellers er den sydlige del helt forbeholdt naturister. Omkring øen er der noget fantastisk klart vand, så hvis man har dykkerbriller og snorkel med, så er det en fantastisk verden, der åbner sig under en.

Naturistcampingpladsen Valalta ligger på den sydlige side af indløbet til det 12 km lange naturreservat Lim-Fjord og ca. 8 km nord for Rovinj. På den modsatte side af fjorden ligger i øvrigt naturistcampingpladsen Koversada, der er Europas største naturistcampingplads. Koversada er anlagt allerede i 1961 og kunne således fejre sin 40 års fødselsdag i 2001. Pladsen er på hele 120 hektar og er fulgt med tiden, så den i dag fremstår som en helt moderne plads.
Valalta, der blev grundlagt i 1968 er ligeledes en campingplads af meget høj kvalitet. Det kendetegner i øvrigt Kroatien, at der er mange naturistcampingpladser i den nordlige del af landet, og at disse er af langt højere standard end almindelige campingpladser. Pladsen byder udover pladser til campingvogne, autocampere og telte også mulighed for at leje bungalows, lejligheder, mobilhomes og så er der her den eneste naturist-marina i Kroatien. Dette betyder, at kun sejlere, der er naturister, har lov til at anløbe havnen. Der kan dog dispenseres i nødstilfælde.
Ud over disse faciliteter, byder pladsen på et meget velassorteret supermarked, en frugthandel, fitness-rum og sauna, kiosk med aviser, postkort og blade, et par veludstyrede souvenir- og legetøjsbutikker, ligesom pladsen er forsynet med egen læge. For de fortravlede forældre, som ikke selv ønsker at tage sig af deres afkom, er der en ”Kids-Club” der kan tage sig af ungerne det meste af dagen. Der er desuden legepladser, vandrutschebane, trampoliner m.m. For de sportslige er der mulighed for strand-volley, tennis, bordtennis, minigolf, windsurfing, dykning m.m. Der er et stort pool-anlæg med forskellige dybder, så det kan benyttes af alle. Hvis man ikke er til pool, så byder stedet på en 5 km lang strand, der dog ikke er med sand, hvilket er sjældent i Kroatien, men med klipper eller grus.

Endvidere findes en meget stor restaurant, hvor det er muligt for campister at købe halvpension til en billig pris. Der er to mindre restauranter, samt en fiskerestaurant og endelig suppleres med en grillrestaurant og et pizzeria, så udvalget er stort, hvis man ikke selv ønsker at lave mad en aften. Der skal selvfølgelig også gøres opmærksom på, at pladsen har sit eget øl-bryggeri, der leverer en dejlig øl af såvel lys som mørk type. En ½ l fadøl koster 12 kuna.
Det er kort sagt et sted, som man ikke behøver at forlade, hvis man kun er til hav, sol og strand, uden klamme tekstiler.
På vej fra Valalta ind til Rovinj passerer man endnu et af de store moderne naturistcentre, nemlig ”Monsena”, der dog er lidt mindre end Valalta.

Flemming Stagis