| |
Med Speedy til Stockholm
Tekst & foto: Flemming Stagis
 Stockholm er et godt mål for en forlænget weekend-tur. Der er godt 600
km fra København, så det er en overkommelig rejse. Vi valgte at tage en
fridag i forbindelse med Kristi Himmelfartsdag, og dermed have mulighed
for 4 dages ferie.
Onsdag den 8. maj 2002
Vi startede fra Albertslund onsdag aften og kørte via
Helsingør-Hälsingborg videre ad hovedvej E4 mod Stockholm. Der er tale
om en blandet vej med dels motorvej og dels almindelig vej op mod
Stockholm, men alt i alt er det en god vej. Vi kom hurtigt forbi Ljungby,
Värnamo og frem til Jönköbing, hvorfra vi fortsatte omkring 40 km
nordover på østsiden af Vättern, op mod den lille hyggelige by Gränna,
der primært er kendt for sine polkagrise, hvilket er små rød/hvide
pebermynte slikpinde udformet som stokke. En anden attraktion er et
museum for polarforskeren S.A. Andrée, der i 1897 sammen med to venner
forsøgte at nå Nordpolen i en ballon. Missionen mislykkedes og alle
omkom. Museet er indrette i Andrée´s barndomshjem i Gränna.
Vi havde
tidligere været i Gränna og vidste derfor, at der ved havnen var en god
og meget rolig parkeringsplads, så derfor blev kursen sat mod denne
plads. De fleste både var sat i vandet, så vi fandt hurtigt en god
plads, lavede noget aftensmad, redte sengene og krøb til køjs.
Torsdag den 9. Maj 2002
Næste dag blev vi vækket af en infernalsk støj, som viste sig at være
naboen, der var begyndt at maskinslibe dækket på sin båd. Nå, skaden var
ikke så stor, for klokken var mange og solen strålede fra en skyfri
himmel. Vi spiste morgenmad og fortsatte op forbi Linköbing og
Norrköbing. Mellem de to byer passerede vi i øvrigt Götakanalen, som jeg
havde sejlet igennem fra øst til vest, først i 1981 og så igen i 2001.
Videre gik det forbi Nyköbing og ca. 35 km senere drejede vi fra E4 og
ud mod kysten til en lille by, der hedder Trosa.
 
Byen var inden kommunesammenlægning en af Sveriges mindste byer og er i
dag et idyllisk sommeropholdssted. I ældre litteratur nævnes byen
som et symbol på det småstadsagtige og molboagtige liv og som har fået
tilnavnet ”Verdens ende”. Trosa er vel at sammenligne med Dragør syd for
København. En Tornerose-by, hvor livet er gået lidt langsomme end i den
øvrige del af verdenen.
Efter at have set nærmere på byen, handlede vi i den lokale ICA. Så
spiste vi frokost, hvorefter turen gik videre mod Stockholm. Vi havde
udset os campingpladsen Ängby Camping, Blackebergsvägen 24, S-168 50
Bromma. Tel. 08-37 04 20. Fax 08-37 82 26 og hjemmeside
www.angbycamping.se/bilder/ingang.html.
Pladsen ligger sydvest for af Bromma flyveplads, hvortil der er skilte
helt fra det sydlige Stockholm. Når man nærmer sig Bromma, skal man
holde mod Södra Ängby, der ligger vest for broen over til Drottningholm,
der er det svenske kongepars daglige opholdssted.
 
Vi kom dog ikke helt problemfrit frem, for et eller
andet sted i centrum, må vi have overset et skilt, for pludselig var vi
i den nordlige del af centrum. Den gode skiltning viste os dog snart på
ret kurs igen.
Inden vi kørte helt til campingpladsen, kørte vi dog
til Drottningholm på Lovön, hvor vi brugte et par timer til at se
nærmere på stedet. Slottet, der også kaldes ”Nordens Versailles”,
er bygget i sidste halvdel af 1600-tallet og udvidet i midten af
1700-tallet. I slotsparken er der flere interessante bygninger, nemlig
først slotsteatret, der er en træbygning, hvor scenen, tilskuerrummet og
maskineriet står uforandret fra opførelsen i 1766. Endvidere er der Den
Kinesiske Pavillon fra 1769 og i dets nærhed ligger ”Kanton”, der er en
lille landsby for arbejdere, der i en kort årrække var beskæftiget med
produktion af silke. Parken er anlagt med Versailles´s park som
forbillede og rummer 2 springvand, der er taget som krigsbytte. Det ene
er et springvand ”indført” fra Prag i 1648 og det andet er
Herkules-springvandet, der i 1658 blev stjålet fra Frederiksborg Slot.
Så var det ved at være sidst på dagen og vi kørte til campingpladsen.
Halvdelen af pladsen er kuperet og træbevokset, mens den anden halvdel
er fladt græsareal. Der er gode sanitære anlæg med bl.a. saunaer.
Endelig er der en lille købmand, hvor man kan få det mest nødvendige.
På Ängby Friluftsbad, som er nabo til pladsen, findes der broer med
bådudlejning, vandrutschebane og minigolf. Disse faciliteter er dog kun
åbne om sommeren. Campingpladsen er omgivet af skov med motionsspor på
den ene side.
Vi skruede markisen ud og skulle så for første gang
montere sider og front, så vi fik et fortelt ud af det hele. Det syntes
først ret uoverskueligt med de mange stænger, men det var nu ikke så
vanskeligt, og snart efter stod der et flot telt foran Speedy.
 
Så
blev der lagt en vandtæt pressenning under vores nye gulvtæppe. Borde og
store blev sat på plads, og så var der klar til velkomstdriks, og
aftensmad.
Fredag den 10. Maj 2002
Efter
morgenmaden var det så tid til at tage T-banen ind til Stockholms
centrum. Se hjemmeside www.stockholm.se
Fra campingpladsen tager det 5-10 minutter at gå til den nærmeste
T-banestation, Ängbyplan, og i løbet af 20 minutter er man fremme
i centrum. Vi købte en slags rabatbillet, der var alen-lang og som fik
en masse stempler på stationen. Den kunne også bruges på tilbageturen,
og blev så forsynet med endnu flere stempler.
Stockholm kaldes ofte ”Nordens Venedig” eller ”Mälerens dronning” på
grund af den flotte beliggenhed ved vandet. Byen, der stammer fra midten
af 1200-tallet, rummer ca. 1½ mio. indbyggere svarende til 20% af
Sveriges befolkning. I 1300- og 1400-tallet dominerede hanseaterne byens
politik og økonomi, og tyskere og efterkommere fra disse udgjorde
flertallet af byens indbyggere.
Vi ankom til T-banestationen ”Slussen” og
gik en lang tur i Gamla Stan på Riddarholmen, med de hyggelige gamle
bymiljøer og hvor Slottet også ligger. Denne bydel er præget af nordtysk
indflydelse. Slottet stammer fra 1200-tallet, men det nuværende udseende
fik det efter en brand i 1697. Lige ved siden af slottet ligger
Storkyrkan, eller St. Nikolai Kyrka, der omtales allerede i 1279.
Bygningen, der kan besigtiges i dag, er dog fra det 14. og 15.
Århundrede, med et barok-ydre fra 1742.
 
På Riddarholmen skal
man også se Riddarholmskyrkan, der er Sveriges modstykke til Roskilde
Domkirke, nemlig det sted, hvor de svenske konger bliver gravlagte.
Kirkens noget specielle spir er lavet af jern og stammer fra 1841.
Så gik vi fra Riddarholmen og over til
Stadshuset, der ligger på Kungsholmen, og som ikke må forveksles med
rådhuset. Fra Stadshuset er der en flot udsigt over mod Gamla Stan.
 
Vi
havde travet længe rundt og både ungerne og vi var ved at være godt
trætte, hvorfor det var ved tiden at begive sig tilbage mod Ängby, hvor
vi eftermiddagshyggede i forteltet inden aftensmaden.
Lørdag den 11. Maj 2002
Lørdag skulle stå i børnenes tegn, så vi
tog T-banen ind til ”Kungsträdgårde”, der ligger tættest på øen
Djurgården, hvor vi først skulle se nærmere på Vasa-museet. Se
hjemmeside www.vasamuseet.se.
Vasa er en fregat, hvis bygning blev påbegyndt i 1626 og som blev søsat
i 1628. Det skulle være Sveriges regalskib med en skroglængde på 61 m
eller 70 m inkl. bovspryd. Bredden er 9,7 m og dybgangen 3,9 m, og det
var udrustet med 64 kanoner. Imidlertid sejlede det ikke mange sømil,
inden det krængede over og sank. Få årtier senere bjærgede man en stor
del af kanonerne, men så gik skibet i glemmebogen. Længe lå det gemt i
mudderet i Stockholms Ström indtil det blev fundet i 1956. Skibet blev
hævet i begyndelsen af 1961 og konserveret i en midlertidig
udstillingshal gennem en lang årrække. I 1988 blev der opført en
permanent museumsbygning på øen Djurgården, hvor skibet kan ses i dag.
 
Ungerne var først ikke meget for at gå ind i museet, men det lykkedes
dog at overtale dem, og da de først var kommet ind, stod de noget
måbende og betragtede det enorme skib.
Efter
besøget i Vasa-museet gik turen så til Skansen, der er et kombineret
frilandsmuseum og zoologisk have. Vi kiggede på både bygninger og dyr og
det børnene syntes var mest spændende var to elg-kalve, der blot var et
par dage gamle. De var bestemt også nuttede.
 
Besøget på Djurgården blev sluttet af på Gröna Lund, der er Stockholms
sidestykke til en mellemting mellem Tivoli og Bakken. Her var imidlertid
så mange mennesker, at det sjove gik fløjten og snart efter vendte vi
næsen mod en T-banestation igen. Vi gad imidlertid ikke lave aftensmad,
så undervejs fandt vi en Pizza-Hut, hvor vi spiste nogle dejlige
pizzaer, inden vi vendte hjem til Ängby.
Søndag den 12. maj 2002
Så
var det tid til at pakke sammen og begive os hjemad. Vi ville dog ikke
køre samme vej, så ved Linköbing drejede vi sydover ad hovedvej 34 forbi
Kisa. Den første del af vejen løber meget smukt ned mellem nogle store
søer, og her fandt vi en dejlig rasteplads, hvor vi indtog frokosten og
gik en tur ned til vandet, inden vi fortsatte sydpå. I Vimmerby drejede
vi lige ind forbi ”Astrid Lindgrens Värld”, der imidlertid ikke var
åbnet for sæsonen endnu, så turen gik videre mod Målilla, hvor vi
drejede vestpå mod Virserum. Mellem Målilla og Virserum ville jeg besøge
nogle gamle bekendte, der i pensionistalderen har slået sig ned i et
tidligere savværk og omdannet dette til en fortryllende ”ødegård”, ved
navn ”Smålunda”. Jeg havde ikke været på stedet de sidste 15 år, og
vejen var lagt totalt om, men med lidt besvær lykkedes det at finde
stedet. Ejerne havde imidlertid forladt det en times tid inden vi kom,
så vi stillede et par gode danske luxusøl til dem. Ungerne var helt syge
med stedet, der ligger direkte ned til en sø med bl.a. sauna på bredden.
Vi
forlod Smålunda og fortsatte over Växjö og Ljungby til H-H linien i
Hälsingborg, der bragte os tilbage til Danmark.
Flemming Stagis
|
