Naturistferie i Kroatien 2003  -  Med Speedy i Kroatien  -  29. juni  -  20. juli, 2003

- Del 1 -

Forord
Palmesøndag den 13 april 2003 forulykkede vi med vores “gamle” Speedy. Uheldet skete på motorvejen mellem Osnabrück og Münster på vej til Paris. Der skete ingen personskade, men vognen blev erklæret totalskadet af forsikringsselskabet, og jeg fik udbetalt et beløb, der lige rakte til en ny “Speedy”, magen til den gamle, dog 1 år nyere, men til gengæld med 20.000 km. mere på spedometeret. Motoren er nu ikke længere en 2,5 D, men en 2,5 TDI, altså en turbo-motor, som jeg længe havde ønsket mig.

Det er en fornøjelse at køre i den nye turbo-Speedy. Der er slet ingen problemer med overhalinger og heller ikke med at holde 110 km på motorvejen. Det har så også vist sig, at den nye Speedy kører noget længere på literen, da man ikke sidder med speederen i bund hele tiden. Gamle Speedy kørte omkring 6,5 km/liter, mens den nye ligger lige under 8,5 km/liter.


Beretning

Søndag den 29. juni 2003
Vi havde ikke det store hastværk med at komme afsted i år. Børnene skulle først komme tilbage fra fritter-koloni på Bornholm om fredagen, og så skulle der vaskes tøj om lørdagen. Der blev også tid til at pakke Speedy rigtigt hele lørdagen. Så da det blev søndag morgen, kunne vi spise morgenmad og så være klar til afgang fra Albertslund 9.30. Inden vi begav os ud på motorvejen mod Rødbyhavn blev der tanket diesel og kontrolleret dæktryk hos Metax.

Så gik det ellers derudad og vi nåede en færge tidligere end beregnet og kom således med kl. 11.15 over Fehmern Belt mod Puttgarten.

Der spises frokost, der består af sandwich og colaer på færgen, inden vi kører i land. Så begiver vi os mod Hamburg, hvor der er en del vejarbejder. Det tager faktisk 2½ time at komme omkring byen, hvilket er 2 timer mere end normalt.

Så går turen over Hannover og Kassel. Efter bakkerne ved Kassel, der klares i fin stil med turbo-motoren, drejes der fra motorvejen og spises aftensmad hos McDonalds.


Så kørte vi forbi Fulda og videre mod Würzburg. Pludselig lød der en gevaldig larm og det bageste venstre dæk var eksploderet. Jeg havde dog ikke problemer med at holde bilen, så jeg fik bremset ned og kom ind i nødsporet. En tysk autocamper holdt ind bag os og hjalp med oprydningen på kørebanen, der så herrens ud af stumper fra dæk og undervogn. Jeg fandt reservehjul og donkraft frem og fik skiftet hjulet, samtidig med at jeg holdt øje med trafikken, der drønede forbi mig. Langt de fleste var dog flinke og trak et spor ud, inden de passerede. Det tog ca. 10 minutter at skifte hjulet og så gik det igen sydpå.

Kort efter uheldet drejede vi fra motorvejen og kørte ind til byen Bad Brückenau, hvor vi holdt ind på en AutoCamper-plads. Lone syntes imidlertid, at den var noget kedelig, og mente, at der skulle være en anden plads umiddelbart ved byens store svømme-/badeanlæg. Vi kørte rundt i byen og kom bl.a. ind på gågaden, imod kørselsretningen, men fandt dog frem til svømmehallen. Her stod der imidlertid et skilt, der henviste autocampere til den P-plads, som vi allerede havde været på. Altså tilbage og gøre klar til natten efter at have åbnet nogle dåser med forloren skildpadde. P-pladsen lå ved byens omfartsvej og der var en del trafikstøj, men alligevel faldt vi alle hurtigt i søvn.

Kørt distance 740 km. Dagens distance 740 km.

Mandag den 30. juni 2003
Lone og jeg stod op kl. 6.00 og kørte et kvarter senere fra pladsen, mens børnene sov. Vi havde redt op til dem i dinette-arrangementet, så de ikke skulle ligge i køjer, mens vi kørte.

Det blev til nogle timers kørsel, inden vi spiste morgenmad syd for Würzburg, og så gik det ellers videre mod München. Nord for München drejede vi fra motorvejen og kørte gennem forstæderne for at finde et sted, hvor vi kunne få fat i et nyt reservehjul. Det gamle hjul var totalt ødelagt, slidbanen, eller det der var tilbage af den, hang i laser, og selve fælgen, der havde været nede at køre på motorvejen, var også helt ødelagt i kanterne.

Det første sted jeg prøvede, var på en ARAL-tank, hvor bestyreren var meget hjælpsom, men ikke umiddelbart kunne klare opgaven, trods telefonering hid og did. Han viste os i stedet hen til en nærliggende Peugeot-forhandler, som havde en fælg, vi kunne bruge. Derfra blev vi henvist til et dæklager, som havde et Michelin-dæk i den korrekte størrelse. Dækket blev købt, fælgen udleveret og dækket monteret. Alt i alt havde den lille operation vel taget 1½-2 timer, inden vi kunne fortsætte mod Salzburg.

Kort efter grænsen til Østrig, som vi passerede kl.14.00, holdt vi ind og spiste frokost på vores sædvanlige sted. Nemlig hvor vi også holdt frokost sidste år. Så gik det videre mod Villach, over grænsen til Italien, og forbi Udine, Palma Nova og mod Trieste.

Jeg ved ikke, hvad det er der sker i Trieste, men nu er vi kørt gennem byen 3 gange på vej sydpå, og hver gang kører vi forkert. Motorvejen ender, og man følger så pænt skiltene til Capodistria, der er det italienske navn for Koper, der ligger i Slovenien. Et sted skal man lave et 180 grader sving, og her missede vi retningen dette år, og endte ude i et industrikvarter. Man må vel bare vende sig til det.

Ved 19-tiden kørte vi ind i Slovenien og videre ind i Kroatien kl. 19.45. Vi sendte en SMS-besked til et ægtepar fra Kolding, Erika og Bjarne, som vi vidste allerede var ankommet til vores første campingplads, der var udset til at være Valalta, hvor vi har været 4 gange tidligere. Bjarne tog lidt gas på os, da han meldte tilbage, at alt var optaget på pladsen. Vi blev dog efterfølgende beroligede og fik at vide, at der var mange ledige pladser, men at pladsen, hvor vi lå sidste år, lige var blevet taget af en familie fra Hillerød.

Vi fortsatte ad de smalle veje ned over Istrien og var på Valalta kl. 21.00, hvor vi fandt en god plads med udsigt over havn og hav. Så blev vi mere officielt modtaget af Bjarne og Erika med kolde øl. Efter hurtige hilsener, velkommen og så videre, var det dog tid til aftensmaden, der ved 22-tiden blev indtaget i form af Forloren Skildpadde, hvorefter vi godt trætte, efter mere end 1.000 km. kørsel, gik i seng kl. 23.00.

Kørt distance 1.756 km. Dagens distance 1.016 km.

Tirsdag den 1. juli 2003
Jeg stod op ved 8-tiden, og tog som det første opvasken efter aftensmaden. Så blev der rigget tæpper, bord og stole til og vi kunne indtage morgenmad, der bestod af det sidste brød fra Danmark.

Nu kunne børnene ikke længere holdes fra pool´en, så vi opholdt os omkring svømmebadet frem til 11.30, hvor jeg gik tilbage for at stege oksekød og lave frikadeller, da køleskabet lavede knuder og havde tøet kødet op. Frikadellerne blev spist til frokost. Det var meget varmt, og Lätta´en blev flydende på bordet.

Lone og jeg holdt siesta til ved 15-tiden, mens børnene atter var i svømmebadet. Midt på eftermiddagen gik vi til havet, hvor vi svømmede og kørte i vandruschebane frem til aftensmaden, Spaghetti og kødsovs, der blev spist ved 18.30-tiden.

Kl. 20 havde vi inviteret Bjarne og Erika samt det par, der havde taget vores “gamle plads” Det var Bente og Jan med deres 2 børn Gunilla og Bertin. Der blev nydt champagne og øl, mens vi havde musik fra pool-området, hvor der var underholdning. Ungerne deltog ikke så meget i hyggestunden, men kørte rundt på vores mini-cykler og hoppede på trampolin.

Vi gik i seng ved 23.30-tiden. Om natten kom der kraftige vindstød, men vi havde rullet markisen ind, belært af erfaringerne fra sidste år.
 

Onsdag den 2. juli 2003
Jeg stod atter først op og vaskede op efter “festen”. Herefter gik Camilla og jeg til supermarkedet efter morgenbrød. Det er fast procedure, at det er os to, der henter brød, når der er et stort udvalg at vælge imellem.

Nu var vi inde i den sædvanlige trummerum med pool, frokost, siesta, og øl sammen med Bjarne og Erika, enten når de gik til, eller kom fra stranden. Midt på eftermiddagen stod den så på havbad og drinks inden aftensmaden. Noget af det eneste, der kunne skille den ene dag fra den anden var aftenmenuen. Denne dag blev det cevapcici, der er lokale krydrede farsruller af okse- og lammekød.

Så tog vi alle en lang aftengåtur på pladsen, helt ud til den sydlige restaurant. På denne gåtur, samt ture i det område, hvor vi ellers opholdt os, fik vi bekræftet, at antallet af danskere var steget betydeligt i år. Sidste år mente vi, at der var omkring 8 danske familier på pladsen i uge 29, men i år kunne vi konstatere, at mindst 15 familier havde fundet ned til stedet allerede i uge 27.


Jeg vil ikke beskrive pladsen i denne beretning, da den er udførligt beskrevet i sidste års beretning, men jeg vil dog nævne nogle nye tiltag, nemlig, at der på havnen var foretaget en renovering af beplantningen og suppleret med palmer, der nok skal blive flotte med tiden. Så er der lavet yderligere en strandbar, “Cha-ka Cha-ka Bar”, placeret ved havnen. Endvidere er der foretaget renovering af en del af toilet-/badehusene, der nu var blevet helt i top.

Efter gåturen gik vi i seng ved 23-tiden.

Torsdag den 3. juli 2003
Sædvanlig procedure frem til ved 17.30-tiden, hvor vi kørte ind til Rovinj. Heller ikke selve byen vil jeg beskrive, men henvise til sidste års beretning.

Vi fandt en betalings-P-plads ved havnen og startede med en gåtur i byen, hvor vi købte en ventilator, som skulle køle camperen lidt ned, samt en cykelpumpe, så vi kunne få luft i minicyklernes dæk.

Dernæst spiste vi aftensmad på en restaurant på havnepromenaden. Mens vi ventede på maden fortalte tjeneren i øvrigt, at han havde spillet på liga-fodboldkampen BIF-FCK, og at han havde holdt på Brøndby, flink fyr. Desværre for ham, og os, var det FCK, der vandt. Nicolai fik en pizza, Lone spise en fiskeret og Camilla og jeg delte en kæmpe Chateau Briand, der bare var så mør og lækker. Camilla savnede dog en ordentlig sovs.

Vi forlod restauranten godt mætte og gik en kort tur i den gamle bydel, inden vi atter vendte tilbage til havnen og købte isdessert til alle, undtagen Camilla, der hellere ville have pandekager med is.

Ved 21-tiden returnerede vi til P-pladsen, hvor jeg noget overraskende skulle betale 15 kuna i timen, mens almindelige biler kun skulle betale 5 kuna pr. time. Det kan da kaldes forskelsbehandling. En autocamper fylder da ikke 3 gange mere end en personbil.

Vi var snart tilbage på Valalta, der er trods alt kun ca. 5 km fra Rovinj, og efter en lille godnat-drink gik vi så ellers i seng.

Kørt distance 1.766 km. Dagens distance 10 km.

Videre til Del 2