Naturistferie i Kroatien 2003  -  Med Speedy i Kroatien  -  29. juni  -  20. juli, 2003

- Del 2 -

Fredag den 4. juli 2003
Atter sædvanlig procedure, hvor aftensmad blev kroatiske hakkebøffer, inden vi gik til champagne og øl hos Bente og Jan kl. 20.00. Det blev atter en hyggelig aften og igen legede børnene godt sammen. Jeg vil tro, at vi først kom i seng ved 23.30-tiden.

Lørdag den 5. juli 2003
Morgenbrødshentning, morgenmad, pool, frokost, siesta og havbad. Altså stort set en dag som de forrige. Der var dog et par afvigelser, for i siestaen var jeg hos Bjarne og Erika, hvor jeg snakkede med en hollandsk mand, der havde startet teltudlejning på Valalta, og som var interesseret i, at jeg lavede en henvisning til hans firma på vores hjemmeside. En anden afvigelse var, at vi efter havbadet fik øl på grillen sammen med Bente, Jan og børn.
 

På vej hjem fra havet blev der indkøbt pizzaer fra pizzariaet til aftensmad, og så blev der drukket øl med Bjarne og Erika til ved 22.30-tiden.

 

Søndag den 6. juli 2003
Morgenbrødshentning, morgenmad, pool, frokost, siesta, havbad.
 

Aftensmad blev på denne dag indtaget på grillen, da vi havde besluttet, at det skulle være vores sidste dag på Valalta i denne omgang. Nicolai fik spaghetti med kødsovs, Camilla fik en Kalkun- Gordon Bleu og Lone og jeg fik lækkert spidstegt lam.

Da det som nævnt var vores sidste aften, så havde Bjarne og Erika inviteret til “afskedsøl med danskergruppen” fra 20-tiden til næsten midnat.

Mandag den 7. juli 2003
Som sædvanlig morgenbrødshentning med Camilla, dernæst morgenmad og så ellers pakning og afsked med de 2 danske familier, der skulle blive tilbage på pladsen nogle dage endnu.

Ad en ny vej mod Rijeka gik det hurtigt østpå til Pazin, hvor vi lige var en tur inde i byen for at finde en bankomat. Vi forlod den gode vej, og drejede ind over bjergene på det centrale Istrien, hvor det meste af vejen fra Pazin til Brestova var i dårlig stand og trængte gevaldigt til en gennemgribende udvidelse og asfaltering. Turen var dog meget smuk og når man når frem til det punkt, hvor havet atter dukker op, så er det et panorama uden lige, der åbner sig. Det blå Adriaterhav, i form af Kvarnerbugten, med øerne i baggrunden, ligger udbredt foran en.

Fremme i byen Brestova tog vi med færgen til Porozina på Cres. Cres er den næststørste ø i Kvarnerbugten på 405 km² og udtales "Zress". Øen er 65 km lang, og har en bredde på mellem 2 og 12 km. Den krydses af den 45. breddegrad, og ligger dermed på grænsen til subtropisk klima. På den nordlige og østlige del af øen sætter den kolde vind “Boraen” sit præg, og landskabet er goldt og ufrugtbart og stort set kun anvendeligt til fårehold. I modsætning her til er den vestlige og sydlige del, der ligger i læ for vinden, frugtbar, og det giver mulighed for at dyrke bl.a. oliven og citrusfrugter. Der er ingen floder, men midt på øen ligger den store ferskvandssø, Vransko Jezero, der forsyner både Cres og den sydligere liggende ø, Losinj, med ferskvand. Søen, der er 5 km lang og 1,5 km bred, er på det dybeste sted 84 meter og bunden ligger 68 meter under havoverfladen. Man mener, at søen er forbundet med fastlandet via en underjordisk flod.

Øen er hjemsted for flere sjældne dyrearter, så som gåsegribben og en koloni på omkring 100 delfiner. Derudover bor der godt 3.000 mennesker på øen Cres. Øen hænger jo nærmest sammen med øen Losinj. Losinj blev først befolket for få århundreder siden, mens der på Cres har levet mennesker siden stenalderen. Alligevel er der i dag flere indbyggere på Losinj, nemlig godt 8.000 personer.

Efter at være kommet i land i Porozina kørte vi sydpå ad en til dels dårlig og smal vej, der dog er under udbygning, så den visse steder fremtræder bred og glat som et stuegulv. Der mangler dog stadig store strækninger, inden øens “rygrad” er helt i orden.

12 km syd for Porozina gjorde vi ved 14-tiden holdt i ca. 300 meters højde på øens smalleste sted, spiste frokost og nød en fantastisk udsigt, mod vest til Istrien og mod øst til øen Krk og de bagvedliggende Karstbjerge på fastlandet.

Så gik det videre mellem stengærder mod syd. Forbi byen Cres og ned til Osor, hvor vi umiddelbart inden byen drejede mod øst med retning mod Punta Kriza. Her var der virkelig tale om en smal vej. Sidste år kørte vi på langs ad øen Hvar, hvor vi synes vejen var smal, men det var vel nærmest en hovedvej sammenlignet med, hvad vi nu blev udsat for. Vejen var snoet, og det var ikke umiddelbart muligt for 2 biler at passere hinanden, hvorfor der med jævne mellemrum var etableret vigepladser, hvor man kunne køre ind, så modparten kunne passere.

Efter 15 km kørsel fra Osor, nåede vi frem til Naturist-campingpladsen Baldarin kl. 16.30, og efter lidt køren rundt fandt vi en dejlig plads under høje pinje-træer. Vi lå centralt mellem havet, supermarkedet og en toiletbygning. Da vi havde fået parkeret kastede vi os i havbad hurtigst muligt.

Naturist Camp Baldarin har plads til omkring 1.000 personer. Der er tilknyttet en reception med dygtige engelsktalende receptionister, 2 restauranter, "Baldarin" og "Lucia", og et par snackbarer og et udmærket supermarked. Hvis man kommer med telt uden kølemuligheder, kan man leje nogle smarte kølebokse med lås, der er samlet i grupper i små huse. Endvidere er der daglig læge tilknyttet stedet med besøgstid fra 10-12 og fra 18-20. Der kan lejes både, kanoer m.m. Endelig er der tennisbaner, minigolf og baner til boccia og beachvolley. Stranden består mest af klipper og enkelte bugter med ral. Pladsen er opdelt i en tekstildel (30%) og en naturistdel (70%), hvor vi opholdt os i sidstnævnte. Pladsen er åben fra midten af april til slutningen af september.

Aftensmaden blev kyllinge Gordon Bleu fra supermarkedet med tilhørende ris, ærter og majs. Camilla skulle selvfølgelig have sauce til risene.

Efter opvasken var der gåtur til receptionen, hvor der købes is inden vi bevæger os hjemad og hygger lidt inden vi siger godnat.

Kørt distance 1.910 km. Dagens distance 144 km.


Tirsdag den 8. juli 2003
Så er den svære tid kommet, hvor børnene begynder at føre et selvstændigt liv. Jeg må gå alene efter morgenbrød, for nu er Camilla begyndt at sove længe.

Efter morgenmaden var der havbad i bugten ved Strandcafe Lucia. Efter et par timers badning gik Lone og jeg retur og købte ind til frokost. Efter frokosten holdtes siesta, og ved 16-tiden var det atter tid til havbad, denne gang med gummibåd, som blev pustet op til børnenes store glæde.

Sidst på eftermiddagen var der atter gåtur efter postkort i receptionen. Her fik vi endvidere bekræftet, at vi var de eneste danskere på pladsen. På hjemvejen handles der til aftensmad, der blev hjemmelavet Spaghetti Frutti del Mare, indeholdende muslinger, blæksprutte, rejer m.m.

Mens vi sad og spiste mente Lone først, at hun så en meget stor hund smutte forbi på nabopladsen.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at hunden var udstyret med et flot gevir. Det var altså en hjort. Ungerne og jeg gik efter dyret, der lidt højere oppe på pladsen blev fodret med et salathoved af en anden campist.

Efter aftensmad stod opvasken lidt længe, så da jeg skulle vaske op, blev det meget svært, da blækket vil ikke af tallerkenerne.

Så var det tid til gåtur til Strandcafe Lucia. Ungerne cyklede dog. På Lucia fik vi øl og vand, inden vi gik hjem til kortspil.
 

Onsdag den 9. juli 2003

Så skal der hentes morgenbrød og atter er det sammen med Nicolai. Ud over brødet købte vi også et undervandskamera, for der er flotte fisk i det meget klare vand ved Baldarin.

Det var lettere overskyet til kl. 11.00, men det forhindrede os ikke i at være på stranden allerede kl. 10.00, for det var meget varmt. Vi sol- og vandbadede til ved 12-tiden, hvor vi returnerede for at få frokost.

Efter maden gik vi alle til receptionen for at sende postkort og så lejede vi en dejlig 4-mands kano fra kl. 14 til 15 og tog en lang sejltur langs kysten. Turen gav bl.a. det resultat, at vi fandt nogle spændende badebugter langs kysten. Nicolai var ikke ligefrem henrykt for at sidde forrest kanoen, og brokkede sig over, at nu var vi på vej ud på havet, og nu var vi altså ved at sejle ind på klipperne, og nu skulle vi altså sidde stille, ellers væltede vi.

Da vi var færdige med padleriet blev der lige tid til at skrive enkelte postkort inden vi skulle til en af de nyfundne badebugte. Det er et spændende sted, hvor man kunne svømme gennem huller i klipperne og ind i vandfyldte grotter. Vi fandt dog ingen gemte sørøverskatte.

Aftensmaden blev indtaget på restaurant Baldarin. Lone fik atter fisk, Nicolai overtog min kroatiske bøf med indbagt ost og Camilla og jeg fik Skinkeschnitzler med indbagt ost og bacon (vel nærmest en rigtig Gordon Bleu). Efterfølgende fik børnene pandekager med is til. Hjem og i seng allerede inden kl. 22.00.

Videre til Del 3