Onsdag den 7. april 2004
Jeg havde taget en fridag for at gøre Speedy klar til årets første rigtige ferietur. Der blev købt mad ind, der blev tanket diesel, som er billigere i Danmark end i vores nabolande, og der blev checket
olie,
sprinklervæske, og lignende. Der blev lavet påskeæg til resten af
familien, og æggene blev gemt på et sikkert sted i bilen. Så kom
børnene hjem fra skole og Lone hjem fra arbejde, og så var det ellers
tid til badmintontræning, inden vi kunne komme af sted.Mens børnene spillede badminton lavede jeg skinke /ostesandwich, som var klar, da de kom tilbage. Bilen blev startet kl. 18.30 og gumlende på sandwichene kørte vi mod Rødby Færgehavn, hvor vi kom med færgen kl. 21.00.
Efter at være kommet i land i Puttgarden, forsatte vi forbi Lübeck og Hamburg, for mellem Hamburg og Bremen at dreje mod nord til Buxtehude*, hvor der skulle være en gratis Reisemobil Stellplatz. Vi fandt forholdsvis let pladsen, da der var godt skiltet fra ringvejen om byen. Vi kom ikke til at holde alene, da der i forvejen var 4 andre campere på pladsen. De var dog alle gået i seng, da klokken nu var ved at være midnat. Vi kravlede også forholdsvis hurtigt i seng.
*Buxtehude
Buxtehude
hører faktisk til en af de mere kendte Nordtyske byer, og historien om
kapløbet mellem haren og skildpadden, der er kendt fra Disney's
tegnefilm, stammer faktisk fra denne by, om end det i Buxtehude var et
væddeløb mellem en hare og et pindsvin.
Byen ligger ca. 30 km sydvest for Hamburg ved to små bifloder, Este og
Viver, til Elben og er nævnt første gang i 959 i forbindelse med en
kongsgård "Bouchstadon" på stedet. Gården tilhørte Kong Otto d. I og
blev givet til Moritzkloster i Magdeburg som gave. Navnet på gården var
forløberen for "Buchstadihude", som nævnes i 1135. Endelsen HUDE
betegner i øvrigt et anløbssted ved en lille flodhavn. Denne havn lå
ved byens vestlige flodbred. I
middelalderen var det kun muligt at
krydse Nedre-Elben ved Buxtehude og ved den nærved liggende by Stade,
hvilket gjorde disse to byer til vigtige trafikknudepunkter, der betød
opsving i handel og trafik. Mens havnene i Stade, Hamburg og Lüneburg
kun ligger på den ene side af en flod, så har man i Buxtehude et
eksempel på en havn, der ligger på begge sider af en flod, hvorved byen
får en central beliggende havn, hvilket var usædvanligt i
middelalderen. Placeringen af havnen kan også i dag genfindes i
byplanen.
I 1196 blev der grundlagt et Benediktiner-nonnekloster, som var et af
de betydeligste i denne landsdel og man mener, at man i 1480 oversatte
de fire evangelier til tyske på klostrets skrivestue. Og man skal her
huske på, at dette faktisk var for Luthers reformation. Oversættelsen
blev genfundet i 1980. I 1286 opførtes yderligere et
kloster i byen,
Det nye Kloster, men i dag er der kun rester tilbage af disse to
klostre. Man kan dog genfinde deres tilstedeværelse i byen som bydelene Altkloster og Neukloster.
Det betydeligste bygningsværk er St.-Petri-Kirche, der er byens
vartegn. Kirken er opført mellem 1296 og 1320 som en gotisk
murstenskirke.
Byen fik sine stadsrettigheder i 1328 og blev i 1363 en del af
Hanseforbundet. Da dette handelsforbund faldt fra hinanden overlevede
byen grundet den omfangsrige kvægtransport fra Jylland til Holland.
Omkring år 1600 blev ikke mindre end 20. til 30.000 stykker kvæg
transporteret over Elben på dette sted, og helt frem til det
1600-tallet var byen meget velhavende.
Men under 30-årskrigen, hvor byen havde omkring 2.000 indbyggere, blev
der sat en stopper for byens fremgang, primært på grund af vekslende
besættelser og de dermed
forbundne indkvarteringer af soldater. Bl.a.
blev byen i 1626 erobret af Kong Christian IV, og i 1627 af den
tysk-kejserlige feldmarshal Tilly. I 1632 måtte Tilly dog vige for den
svenske general Åke Henriksson Tott. Herefter var der skiftende
sejrherrer frem til 1645, hvor svenskerne satte sig kraftigt på byen,
som forblev under svensk herredømme frem til 1712. Den sidste belejring
af byen fandt sted i 1675. Alle disse krigeriske hændelser, men så
sandelig også en pestepedimi i årene 1625 til 1628, betød en
tilbagegang i indbyggerantallet med en trediedel.
Samtidig ophørte trafikken ad Oksevejen, og overgangsstedet over Elben
flyttede til Hamburg, så det gik kun
langsomt fremad med væksten og i
1815 var man på 1.815 indbyggere. Først da industrialiseringen satte i
gang i første halvdel af 1800-tallet kom der atter skred i fremgangen.
Der blev bl.a. opført en cementfabrik, en oliemølle, en dampsavmølle og
et skibsværft. Der kom sæbesyderier og garverier til, og der blev
bygget en papirfabrik, et bryggeri og et brændevinsbrænderi. I 1881 kom
jernbanen til byen, hvilket betød yderligere industrialisering. Så i
1925 var man nået op på 2.984 indbyggere. Trods nedgang i 1920´erne var
byen i 1931 nået op på et indbyggerantal på omkring 7.000 og i 1945 var
man oppe på ca. 14.000, hvilket til dels også skyldtes tilflytning af
flygtninge og folk fra Hamburg, hvis boliger var blevet bombet. I 1972
blev der gennemført en kommunereform, og man kom op på et
indbyggerantal på ca. 30.000 personer. Gennem 1980´erne blev der anlagt
gågade og der blev gennemført en større bysanering, som forvandlede den
gamle eventyr- og Hanseby til en dynamisk handels-, tjenesteydelses- og
kulturforstad til metropolen Hamburg. Der er således langt fra
middelalderens 2.000 indbyggere til byens nuværende indbyggerantal på
omkring 38.000.
|
|
