PJ Caravan


Vogndatabase
Vogndatabase
I vogndatabasen kan du finde din nye:
Campingvogn
Teltvogn
Autocamper  eller
Trailer
 

Børnefamilien
Børnefamilien
 

Diverse
Diverse
 

Om www.ungcamping.dk
Om www.ungcamping.dk
 

Newsmail
Newsmail
Tilmeld dig, for at modtage Ungcamping.dk's newsmail:
Tilmeld Frameld
 


Artikler » Ungcamping besøger Vesterlyng Camping - af Familien Andersen

Familien Andersen her fra UngCamping redaktionen, har været på besøg hos Vesterlyng camping tæt ved Havnsø. En 3 stjernet campingplads med masser af atmosfære.
Denne gang foregik overnatningen i en T.E.C. Travel King 460 TDF 2004 model. Normalt kører vi en Kabe, men det er altid sjovt at prøve noget andet og især pladsen i en forholdsvis lille campingvogn, var vi spændte på.

Efter vores ankomst til Vesterlyng Camping, fandt vi os hurtigt til rette på pladsen og i vognen. Vores søn Sebastian var henrykt over det sand ude foran vognen og det blev hurtigt til at vi alle 3 sad og skovlede sand.
Pladsen er delt op i båse, som efter vores mening er en rigtig god idé, da det skaber en form for privatliv i forhold til en stor åben plads. Men det er jo et spørgsmål om smag og behag.


Vesterlyng Camping tilbyder overnatningsmuligheder i enten egen campingvogn, hytte, leje af campingvogn på pladsen eller overnatningsmuligheder i natur-sheltere, så der er muligheder nok, selvom man måske ikke har telt, teltvogn, campingvogn eller autocamper.



Lidt om campingpladsen

Vesterlyng Camping ligger smukt placeret og omgivet af Sjællands største kysthede. Sandstranden og klitterne er ideelle for vandhunde og solbadere.
I umiddelbar nærhed ligger Havnsø, som er et hyggeligt fiskeleje med en god atmosfære og en stor og livlig lystbådehavn - ikke mindst når der er kræmmermarked hver lørdag. Og så byder Havnsø også på nogle helt fantastiske gammeldags is. Desuden er der også færgeforbindelse til både Nekselø og Sejerø.





Campingpladsen bærer præg af at det er et nyt lejrchef-par der har overtaget pladsen. En familie der egentlig ikke tidligere har beskæftiget sig med camping, men som på alle måder lever op til udfordringen. Personligt synes vi at det er fedt med nytænkning og nye tiltag. Bl.a. kan man få Massage, Luksus Ansigtsmasker og Kropsindpakninger. ”Stress af og forkæl dig selv”, er mottoet.










Lidt plads kan blive til meget
Da vi første gang kiggede ind i campingvognen var vi sikre på at vi ville føle pladsen lidt træng, men efter at have siddet og spist i rundsiddegruppen var opfattelsen lige pludselig en anden. Man kan nemt og uden problemer sidde 4 voksne mennesker i vognen uden at sidde lårene af hinanden. Selvfølgelig handler det om at få indrettet sig på bedste vis, men det gør det vel egentlig i alle vogne. Vi kunne i hvert fald ikke se forskel på Sebastian, han kravlede som sædvanlig hen over gulvet og fik spredt alt legetøjet ud over hele vognen.
En af de ting vi var positivt overraskede over var toilet/bad. På trods af vognens størrelse var det faktisk nemt og håndterligt at komme i bad i vognen. T.E.C. er bestemt et godt campingvognsmærke, som vi må indrømme at vi tidligere har overset. Men sådan er det jo, man kan ikke få det hele.

Vesterlyng camping er en dejlig plads som vi kun kan anbefale. Det er en 3 stjerne plads, og det lever den op til. Toiletforholdende er gode, også når man har en lille dreng på 14 måneder med. Der er familierum og der er også et babyrum.

Pladsen har flere legepladser både til store og små børn. Det eneste vi kan nævne der måske mangler på pladsen er en pool, men til gengæld er en af Danmarks bedste sandstrande lige ved pladsen.
Vi havde besøg af en familie, der ikke camperer og de syntes også det var en dejlig plads og deres søn, som er 18 måneder nød også den gode legeplads sammen med Sebastian.


Priser på pladsen
Det koster 144,- for en overnatning m/strøm. Børn under 4 år er gratis, det er der andre pladser der kan lære noget af.
Hvis man ønsker en sæson plads er det også muligt. Det koster 5900,- fra d. 27/3 til d. 30/09
Hvis man ønsker at møde andre børnefamilier er et smut til Vesterlyng Camping måske en rigtig god idé, for der er mange der som os, syntes det var en god børnevenlig plads.

Du kan læse mere om pladsen her: www.vesterlyng-camping.dk.


En ting er sikkert - vi vender tilbage til denne plads.

Med venlig hilsen
Fam. Andersen