Campingvogne til Børnefamilien
Bürstner:
Dobbeltseng, enkeltsenge eller børneværelse.

Bürstner har udviklet tre specialmodeller til de danske campister:
Til børnefamilien - og til campister, der ønsker enten fast dobbeltseng eller to enkeltsenge.
For lidt over 100.000 kroner kan de danske campister i 2003 erhverve en komplet udstyret moderne campingvogn med alt tænkeligt udstyr, der vil forsøde ferietilværelsen både sommer og vinter.
Bürstner har til de danske forhandlere udviklet 3 modeller, der henvender sig til børnefamilien eller parret med eller uden børn, der sværmer for faste senge, enten som dobbeltseng eller enkeltsenge.
Modellerne baserer sig på Bürstner’s Fun-serie, som er en moderne og velbygget robust campingvogn, der blev fuldstændig nydesignet til den seneste sæson. Og som gennem sæsonen 2002 viste stor salgsfremgang, fordi pris, indretning og udstyr i kombination viste de danske campister, at der her var tale om et godt og ærligt tilbud, udtaler den danske agent Intercamp i Lunderskov.
Egenvægte til danske forhold. Lasteevne på over 350 kg.
Modellerne hedder Fun 455 TS (dobbeltseng),
480 TL (enkeltsenge) og
480 TK (børneværelse med 3 senge), og både størrelse og vægt passer fint til de danske forhold.
Vognenes egenvægt er på 980 og 990 kg inkl. det meget righoldige udstyr. Der er også taget højde for, at brugerne kan have deres grej med på campingturen, for totalvægten på 1.350 kg giver en lasteevne på over 350 kg.
Alt i komfortudstyr.
Der er tænkt på sikkerheden under kørsel med det nyeste Al-Ko-chassis med store hjul og AKS-stabilisator. Oplukkelige vinduer med fluenet sørger sammen med soltaget Heki 2 og fluenetsdør for problemfri ventilation.
Køkkenet er med 3 blus, køleskab med stor fryser og varmt vand. Truma varmesystemet er med blæserfordeling, og på badeværelset er der både skylletoilet og varmt vand, der forsynes fra den indbyggede vandtank, der rummer 40 liter.
I soveværelset er sengene forsynet med Bürstner’s eksklusive Latex-madras, der ligger på specielle sengelameller, der hviler på gummimembraner. Latex-madrassen er Bürstner alene om at tilbyde de danske campister i stedet for den traditionelle springmadras. Latex-madrassen giver bedre støtte til lænd, skuldre og rygsøjlen, og kanalerne i madrassen sørger for den nødvendige ventilation af kondensen, så man får en bedre søvn.
Gennem årene har Bürstner’s indretningsarkitekter udviklet et helt specielt koncept, som også går igen i disse tre modeller. Den oparbejdede ekspertise i produktionen viser sig ved en fornuftig kvalitet i materialer og håndværk, som gør en Bürstner til en robust og solid feriepartner. Tilliden til mærket viser sig også i de støt stigende registreringstal, som er beviset for denne øgede fortrolighed.
Bürstner sælges i Danmark af Caravan Ringen, der er en organisation med 15 forhandlere fordelt over hele landet.
www.caravanringen.dk
--------------------------------------------------------------------------------
En god vogn til børnefamilien...
Cabby 2003 med køjesenge

Cabby præsenterer køjesenge i deres 2003 modeller.
Den svenske fabrik Cabby i kristinehamn, der er kendt for sine gennemførte helårsvogne, løfter nu sløret for en række af deres nyheder.
Her er de vigtigste:
• Vogn med børneværelse
• Nye senge
• Nyt belysningskoncept
• Nyt stof på hynder
• Ny udstyrspakke
Køjesenge.
Hvis du er interesseret i en vogn med børneværelse, skal du kigge nærmere på indretningen der hedder F2C, som findes i modellerne 56, 58 og 61.
Cabby har brugt disse betegnelser for deres vogne i mange år og de henviser til vognens karrosserilængde. Model 56 er således 560 cm lang, mens model 58 er 580 cm lang, o.s.v.
Disse køjemodeller er indrettede, så der ved siden af den brede dobbeltseng, som er placeret op ad den ene side, findes en køjeseng, som giver fire
permanente sovepladser i soveafdelingen.
Se www.cabby.se