menu

          Forsiden

          Børnefamilien           Kasserollen           Teknik
          Aktiviteter           Campingpladser           Sådan gør du  NY           Tv
          Artikler           Destinationer           Rejseformer           Udstyr & Tilbehør
          Biler           Vogndatabase  NY           Teenage-hjørnet           Vintercamping

menu

   Børnefamilien

Vogne til salg

Campingpladser

Billige pladser

 Ruteplanlægger    

 BE-kørekort  

 Test af vogne  

Test af biler   

 

BØRNEFAMILIEN

 

 

Rejsebrev 2.

Så nåede vi omsider Vores mål Camping Marina Di Venezia, en plads på lidoen tæt ved Venedig. Vi har i dag kørt fra Gardasøen og hertil, og via Vores VDO navigations anlæg havde vi fravalgt betalingsveje for at se om dette virkede, og for at se om systemet valgte veje der var egnede for campingvogne. Man må sige at systemet virkede til fulde, vi kørte hele vejen på hovedveje og mindre biveje, uden nogen former for problemer, men med en noget mere hyggelig udsigt og et mindre stresset antræk end at køre sammen med de Italienske lastvogne på motorvejen. Dog må der påregnes ekstra køretid på hovedvejene, da man kommer gennem flere byer med lyssignaler og mere trafik, men dette er ikke noget større problem og gevinsten er da også udover ovenstående lidt sparede Euro på motorvejsafgiften. 

Vi ankom sidst på eftermiddagen til pladsen, allerede 15 kilometer før man når pladsen er der store reklameskilte for pladsen, og man er ikke i tvivl når man ruller op foran hovedindgangen. Her er der en stor og velordnet reception hvor man modtages og for udleveret sit pladsnummer og diverse brochure, man skal udfylde et lille skema hvorefter man modtager sine ”campingpass” disse skal man have med sig når man forlader pladsen, ligeså er der et ophæng til bilens forrude med logo og info, ja der er ikke overladt noget til tilfældighederne.

 


Vi bliver pænt vist på plads og pladsen er dejlig stor, og her er masser af høje træer der giver en god skygge. Vi har fået en plads i anden række fra havet, her er en skøn brise fra vandet og det er dejligt når temperaturen har sneget sig op over de 35 grader. Pladsen er stor, men den er alligevel overskuelig med en gennemgående hovedgade, og et stort centralt placeret pool anlæg i midten, og så selvfølgelig havet i den anden ende.

Efter at have rigget campingvognen til, er vi nu på vej ud og udforske pladsen og se hvad den kan tilbyde, dette vil vi informere nærmere om de næste par afsnit. Vi vil også tage en tur til Venedig med båden, og her vil vi teste håndholdt navigator fra Navtech Danmark A/S og se om en sådan kan hjælpe med at finde vejen når man sådan er på farten i de store byer.

På gensyn
Familien Nielsen

 

Den brede sandstrand hører til campingpladsen.

Læs del 3. her: