|
KROATIEN
 Kroatien,
der siden 1991 har været en selvstændig demokratisk stat, er på ca.
56.500 km2, og har ca. 4,4 mio. indbyggere, hvoraf knapt 80% er
kroatere. Der ud over lever ca. 3 mio. kroatere i udlandet. Der er valg
til parlamentet, der består af 151 medlemmer, hver 4. år og
statsoverhovedet, præsidenten, bliver direkte valgt og sidder i en
periode af 5 år.
Sammenlagt har landet en kystlinie på 5.800 km, hvoraf 1.780 km er
fastlandskyst og de resterende 4.020 km er øernes samlede kystlængde.
Der er 1.185 øer, men kun 66 er beboede. De største øer er Krk (410
km2), Cres (407 km2) og Brac (395 km2).
Landet er opdelt i 3 geografiske regioner, nemlig Pannonien,
Adriaterhavsområdet og det bjergrige område mellem disse to områder.
Normalt opdeler man dog landet noget anderledes, da man taler om
hovedregionerne med halvøen Istrien, Kvarnerbugten med bl.a. øerne Cres,
Losinj, Krk og Rab, og endelig er der den sidste og sydligste region,
der opdeles i Nord- og Syddalmatien.
Den største by er hovedstaden Zagreb med knapt 1 mio. indbyggere og
dernæst kommer Split med ca. 250.000 indbyggere.
REJSERUTER
 Man
kommer normalt til Kroatien via Villach i den sydlige del af Østrig.
Herfra er der så to muligheder, enten gennem Karawankentunnellen, videre
via Ljubjana i Slovenien og til Kvarnerbugten eller fra Villach og sydpå
gennem Italien, via Undine og Triest, mod halvøen Istrien. En alternativ
rute er ned gennem Italien til havnebyen Ancona, hvorfra der går færger
til bl.a. Zadar ( 7 timer) og Split (10 timer). Fra den italienske by
Bari kan man sejle til Dubrovnik (8 timer). Fra Split og Dubrovnik er
der i øvrigt færgeforbindelse til Igoumenitsa i Grækenland, hvis man vil
længere sydpå, men ikke har lyst til at køre igennem landene mellem
Kroatien og Grækenland.
CAMPING
Den kroatiske kyst er traditionelt
et campingområde, der går tilbage til tiden, da landet indgik i
Jugoslavien. Borgerkrigen, der først afsluttedes i 1995, satte
midlertidig en stopper for turistindustrien, der dog nu igen er oppe i
højeste gear. Der er ca. 240 campingpladser i landet, hvoraf de største
og mest veludstyrede ligger i den nordlige del, mens kvaliteten falder
jo længere sydpå man kommer. Kyststrækningen mellem Senj og Split er
relativt tyndt forsynet med campingpladser.
Ud af de 240 pladser er ca. 30 pladser naturistcampingpladser, hvor det
at være nøgen er et påbud. Det skal dog forstås således, at badetøj
normalt er forbudt, men hvis man ikke kan tåle solen hele dagen, eller
hvis vejret er dårligt, så kan man udmærket godt trække i en T-shirt og
et par shorts. Det skal endvidere bemærkes, at ud over de officielle
campingpladser, så er der et hav af meget små pladser, ”Autocamp”, der
ligger i folks haver, med plads til 2-5 vogne. Disse ”pladser” er stort
set uden faciliteter ud over muligheden for at benytte et toilet. De
store pladser er ofte udstyret med flere restauranter og barer,
supermarkeder, moderne sanitæranlæg, sportsfaciliteter og ofte ser man
surf-, sejler- og dykkerskoler tilknyttet pladserne.
De billige priser, der kendtes i den jugoslaviske periode er forbi, men
det er stadig relativt billigt at campere. På en normal plads ligger
prisen omkring 150 kr. for en familie på 2 voksne og 2 børn (2002), mens
den kommer op på 200-250 på de luksuriøst udstyrede pladser.
 Tit
er det muligt at få rabat på det internationale campingkort, mens det
skandinaviske campingkort stort set er ukendt. Hvis man skal afsted i
sidste halvdel af juli og i august, så er det en god idé at reservere
plads i forvejen, da der på dette tidspunkt er et stort rykind af
tyskere og østrigere.
Principielt er fri camping forbudt, og man kan blive vækket om natten af
politiet, der opkræver en bøde på ca. 15 Euro og sender en på den
nærmeste campingplads. Dette gælder i princippet også for autocampere,
men i praksis er Kroatien et meget venligt autocamperland, hvor man tit
og ofte indbydes til at overnatte på restauranternes P-pladser eller på
havnene i forbindelse med en efterfølgende færgeoverfart. Der findes
ikke forbudsskilte mod autocampere. Det eneste problem er dog at finde
en velegnet plads på den bjergrige kyststrækning, hvor der kun er få
muligheder for at holde direkte og jævnt ud mod havet. De fleste bugter,
hvor en sådan mulighed ville være til stede, er allerede optaget af
campingpladser. Men hvis man endelig finder en velegnet plads, så skal
man prøve at finde ejeren og bede om lov til at holde der, hvilket også
giver mulighed for at komme i kontakt med de gæstfrie kroatere.
INDREJSE
 Der
er intet problem i at rejse ind i Kroatien, der blot kræver et gyldigt
rejsepas, hvis man ikke skal opholde sig i landet i mere end 3 måneder.
Børn under 16 år skal enten have eget pas eller være skrevet ind i
forældrenes pas. Det normale danske kørekort er gyldigt og der er
faktisk heller ikke pligt til at have det grønne forsikringskort med
(med mindre man er fra Schweitz), men det anbefales dog, da det er et
krav i Slovenien, som man passerer for at komme til Kroatien. Husdyr
skal have en veterinærattest, der er mindst 2 uger gammel, men ikke
ældre end 6 måneder. Hvis man har en båd med, og denne er over 3 meter
lang eller udstyret med en motor på mere end 4 kW, så skal man ved
ankomst til campingpladsen finde frem til det nærmeste havnekontor og
anmelde båden, samt betale en mindre afgift for en tilladelse til at
sejle i båden. Størrelsen af afgiften afhænger af bådens størrelse.
Tilladelsen er gyldig i et år.
BUTIKKER
Butikkerne i de større byer er normalt åbne fra kl. 8 til kl. 20 og om
lørdagen fra 8 til 14. Mindre butikker holder ofte siesta fra 12 til 16.
I feriebyerne er butikkerne ofte åbne til kl. 22 og er ligeledes åbne om
søndagen. Frisk brød skal man købe om morgenen, da det ofte er udsolgt
sidst på dagen. Frugt og grøntsager, men også kød, fisk, ost og andre
produkter og specialiteter købes bedst og billigst på de lokale markeder
eller ved vejboder. Priserne på fødevarer ligger næsten på niveau med
danske priser. På de store campingpladser er der så mange forskellige
butikker, at det slet ikke er nødvendig at begive sig til nærmeste by,
men prøv alligevel at tage på markedet for charmens skyld.
FÆRGER
De mange øer i Kroatien er forbundet i et net af lokale færgeruter –
”Trajekt” – der er bindeleddet mellem øerne og fastlandet. Til de større
øer er der bilfærger, mens der til mindre øer oftest kun er
personfærger. Da alle øerne ligger i nærheden af fastlandet er
overfartstider korte, oftest mellem 30 og 60 minutter. Der kan ikke
reserveres plads til de lokale færger, hvorfor det anbefales at komme i
god tid (mindst en time i højsæsonen) til færgehavnene. Det er muligt at
reservere til de større ruter, der løber ned langs kysten med anløb i de
større byer og øer. De fleste færgeruter drives af ”Jadrolinija”, og man
kan i deres kontorer få en lille praktisk fartplan i lommeformat over
alle ruterne. I denne findes både tidstabeller og prislister, og det
skal bemærkes, at det ikke er særlig dyrt at sejle med færgerne, så en
omvej for at undgå en færge betaler sig ikke altid. En enkelt ting man
skal passe på er ramperne til færgerne, som ofte er meget stejle, så man
får skader på køretøjerne. Dette kan imødegås ved enten at køre skråt
ind over rampen eller ved at bede personalet om at klodse rampen op med
klodser, der altid er ombord. Stol ikke altid på personalets anvisninger
ved ombordkørsel. Jadrolinija har hovedkontor i Rijeka og kan findes på
jadrolinija.tel.hr/jadrolinija.
FOTOGRAFERING
 Der
er ikke problemer med at købe film til kameraer i Kroatien, men det kan
være svært at få fat i det rigtige batteri, hvis det er lidt specielt,
så tag et ekstra batteri med på ferien. Det er oftest forbudt at
fotografere med blitz i kirker og museer, og fotografering af militære
anlæg skal man holde sig helt fra.
Så skal man passe på de meget store kontraster, der er mellem den hvid
kyst, havet og pinjeskovene. Hvis man vil fotografere sådanne steder er
morgen og sidst på eftermiddagen det bedste tidspunkt.
Hvis man ønsker at fotografere de gæstfrie indbyggere, skal man have så
megen pli, at man lige spørger først. Man får meget sjældent et nej.
VALUTA
Den officielle valuta er den kroatiske KUNA, der deles op i 100 LIPA.
Kunaen svarer stort set til en dansk krone, så der er ikke besvær med at
omregne kursen. Der må højst ind- og udføres 2.000 kuna og valutaen kan
som regel kun veksles i landet. Der er vekselkontorer i forbindelse med
de fleste banker og postkontorer, men også mange turistbureauer og
receptionerne på hoteller og campingpladser veksler valuta. Der er også
en pæn dækning med bankomater, der tager alle de gængse værdikort.
Banker og posthuse er normalt åbne fra 7 til 19 på hverdage og til kl.
13 om lørdagen. I turistområderne er posthusene ofte længere åbne,
ligesom de har åbne om søndagen.
LÆGEHJÆLP
Enhver større by har et sygehus (Bolnica) og mindre byer har mindst et
lægehus (Dom Zdravlja). De store feriecentre har ofte tilknyttet deres
egen læge og ambulancetjeneste, og langt de fleste læger taler tysk. Det
danske gule sygesikringskort gælder i Kroatien og erstatter ved
hjemkomst udlæg til læge m.m. Apoteker (Ljekarna) er for det meste åbne
fra 7 til 19.
TURISTINFORMATION
 Der
er et godt turistinformationssystem med et statslige turistkontor i
spidsen. I byerne skal man se efter ”Tristicka Zajednica” eller som ofte
skiltet ”TZ”, hvor man kan få information om byen og egnen, samt
foretage diverse reservationer til hoteller, guidede rundture, til
campingpladser m.m.
Generelle rejseinformationer kan desværre ikke fås direkte i Danmark, da
der ikke er noget kroatisk turistkontor herhjemme. Men man kan henvende
sig på Den kroatiske Ambassade eller til Kroatische Zentrale für
Tourismus, Kaiserstrasse 23, D-60329 Frankfurt, Deutschland. Man kan
også hente masser af oplysninger på www.htz.hr.
Der er ikke noget turistkontor i Danmark, men den kroatiske ambassade i
København står til rådighed med brochurer og andet materiale.
Den kroatisk Ambassade har telefon nr.: 33 91 33 26.
KORTMATERIALE
Et par af de bedste kort, der findes , er de tyske
Marco-Polo-Generalkarte, der dækker henholdsvis Istrien og Den
dalmatiske Kyst. De er i målestok 1:200.000 og er med gode detaljer.
Hvis man skal på vandreture, så er det muligt lokalt at købe kort helt
ned i mål 1:20.000 og 1:50.000.
Gennem turistkontoret i Tyskland kan man få et godt og gratis
oversigtskort i mål 1:1.000.000, der er udmærket til turplanlægningen.
PÅKLÆDNING
Til en sommer-strandferie er let sommertøj rigeligt, men til dage med
blæst og om aftenen er det godt med tynd trøje og en let vindtæt jakke.
En kasket med skygge og solbriller er nærmest et must.
Så skal man huske, at det kun er ved kysten, at man kan gå let afklædt,
mens man har en højere ”moral”” i bjerglandsbyerne. I kirker og klostre
skal må kvinder regne med vrede blikke, hvis de ikke har dækket skuldre,
arme og ben. I en del kirker og klostre må mændene heller ikke have bare
overarme eller gå i shorts.
NATURISME
 Den
kroatiske kyst er et paradis for tilhængere af naturismen. Det var det
første europæiske land, der i begyndelsen af 1960´erne etablerede
naturistcampingpladser og naturistferiecentre, og siden hen er det
blevet til omkring 30 naturistpladser langs kysterne og på øerne. Det
skal bemærkes, at når man besøger disse pladser, er det at være nøgen et
påbud. Det skal dog forstås således, at badetøj er forbudt, men hvis man
ikke kan tåle solen hele dagen, eller hvis vejret er dårligt, så kan man
udmærket godt trække i en T-shirt og et par shorts.
Også udenfor centrene er det helt normalt at bade topløs og endog helt
nøgen, men en vis pli er ikke i vejen. Således skal man ikke være nøgen,
hvis der er andre påklædte lige i nærheden, og hvis man udstiller
bryster og bag lige foran en strandcafé, så må man regne med en vis
opmærksomhed.
Hos Det kroatiske Turiskkontor i Tyskland kan man få en fortegnelse over
disse naturistcentre, eller som de hedder på tysk, FKK-centre. Det skal
dog lige bemærkes, at der i denne fortegnelse er en del fejl.
Se endvidere Ungcampings artikel om ”Naturisterne i Kroatien”.
ULYKKER
Hvis uheldet er ude er følgende numre gode:
Politi 92
Brandvæsen 93
Ambulance 94
Disse numre er i øvrigt også gældende i Slovenien.
Hvis man er ude for et uheld, som man ikke selv kan klare, er der også
hjælp at hente hos den kroatiske automobilklub ”HAK”, der samarbejder
med det danske FDM.
Hvis man involveres i et uheld med karosseriskader, så er det klogt at
tilkalde politiet og få er skadesattest, da det ellers kan give
vanskeligheder, når man skal have bilen tilbage over grænsen.
POST
Der findes posthuse i alle større byer og de er kendetegnet med et
blå/gult skilt med teksten ”HPT”. Man kan også købe frimærker og
telefonkort i de fleste kiosker.
VEJE
Færdselsreglerne er som i de fleste andre lande og skiltene følger den
internationale standard. Man må generelt køre 50 km i byerne, 80 på
landevejene, 100 på hurtigveje og 130 på motorvejene.
Der er meget tit hastighedskontroller med radar.
Promillegrænsen er 0,5 (for erhvervschauffører 0,0).
Man skal altid medbringe en advarselstrekant, et slæbetov og
reservepærer.
Alle motorveje, Ucka-tunnelen på Istrien og Krk-broen er belagt med
afgifter, der dog er meget små.
 Den
kroatiske kyst er bjergrig og vejene er derfor med mange sving og ofte
uden sidestriber. Efter at Kroatien er blevet selvstændig er der
igangsat forbedringer og udvidelser af vejnettet, især i
turistområderne.
Vejen der løber ned langs kysten, Adria-Magistrale, er der ingen
problemer i at køre med campingvogn eller autocamper, mens der kan være
problemer i de små gader i byerne, hvor bilerne ofte holder uden form
for overholdelse af P-forbud.
Små sideveje er ofte ensporede og begrænsede af stendiger og kan på
kilometerlange strækninger være uden vigemuligheder. Sådanne steder kan
man også støde på fåreflokke og andre husdyr. Endvidere skal man køre
meget forsigtig når det er mørkt, da det ikke er usædvanligt at
traktorer og andre arbejdskøretøjer kører med meget lidt, eller helt
uden lys.
Lige så stærk trafik, der kan være ned langs kysten, lige så ensomt kan
der være på sideveje og øer. Parkeringspladser kan være meget svære at
finde i de større byer og især når der holdes marked.
Så er der en meget stærk vind, Bora, der kan volde problemer for
campingvogne og autocampere. Vinden falder ned fra bjergene og giver
især problemer på Adria-Magistrale mellem Senj og Karlobag, ligesom man
kan risikere at broen til Krk lukkes, når det blæser meget.
Endelig kan der falde regnbyger, og når det sker, så bliver mange af
vejene glatte som brun sæbe, også selv om det er en meget lille byge, og
vejene ser tørre ud.
BRÆNDSTOF
Al brændstof er af god kvalitet og betydelig billigere end i de fleste
andre europæiske lande. (Det kan være endnu billigere i Slovenien).
Tankstationerne ligger pænt tæt på fastlandet, mens det kan knibe med at
finde tanke på nogle af øerne. På f.eks. Pasman er der slet ingen
tankstationer. Sørg derfor at have tanken fuld, inden man sejler ud på
øerne.
De fleste tankstationer er åbne fra kl. 7.00 til 19.00 og i
sommerperioden ofte til kl. 22.00. I større byer og langs hovedvejene
har stationerne ofte døgnåbent.
TELEFON
Man kan ringe direkte til Danmark fra telefonkioskerne, men man skal
huske at de alle anvender telefonkort (telefonska karta), som man kan
købe på posthusene og i kiosker, samt i de fleste receptioner på
hoteller, campingpladser og lignende.
Det er billigt at ringe lokalt, men temmelig dyrt at ringe udenlands.
Hvis man ringer fra et hotel eller receptionen på campingpladsen, skal
man lige passe på, at der ikke lægges 100% på telefonregningen, hvilket
er meget normalt.
Der er stort set mobiltelefondækning i hele landet.
Når man ringer til Danmark, skal man først trykke 0045 og dernæst
nummeret.
Når man ringer til Kroatien, skal man først trykke 00385 og dernæst
nummeret, men uden det første 0 i nummeret.
DRIKKEPENGE
Normalt er der ikke inkluderet drikkepenge i regningen, hvorfor det er
normalt at give 10% eller mere i drikkepenge.
Husk at få en regning på restauranterne, selv for en kop kaffe, da det
faktisk er strafbart for både indehaver og gæst ikke at kunne fremvise
en sådan.
DRIKKEVAND
 Drikkevandet
er normalt af god kvalitet og man kan fylde tankene på campingpladserne.
Dog mangler der ofte slanger, så man må slæbe vandet i dunke. Også i
mange byer kan man tanke fra brøndene og hvor de lokale henter vand, er
der ikke problemer. Smag dog lige på det først, da det godt kan smage
dårligt.
Om sommeren er vandet sparsomt på øerne, så tank og anvend det med måde.
TOLD
Man må ind- og udføre personlige ejendele. Reglerne omkring spiritus og
tobak ændres af og til, så check hos det danske toldvæsen inden afrejse.
Principielt skal man udfylde en toldseddel på dyre ejendele, så som
dykkerudstyr, videokameraer, elektronisk udstyr og lignende, for ikke at
få problemer ved udrejsen.
LITTERATUR
Det er småt med bøger på dansk, men det kan anbefales at investere i
Politikens ”Turen går til Slovenien og Kroatien”.
Berlitz har tidligere udgivet nogle små rejseguides, som måske kan
findes antikvarisk.
Endvidere findes der en del tyske bøger om Kroatien, som er meget gode.
AMBASSADER OG KONSULATER
Der er ingen dansk ambassade i hverken Kroatien eller Slovenien. Så
danske interesser varetages af Den danske ambassade i Ungarn, der har
følgende adresse
Royal Danish Embassy, Budapest
XII, Határõr út 37,
1122 Budapest,
Ungarn
Tlf.: +36 1 3557 320
E-mail: danishembassy@pronet.hu
Den Kroatiske Ambassade i Danmark har følgende adresse
Dronningens Tværgade 5, 1st. fl.
1302 København K.
Telefon: 33919095 og 33915121
Telefax: 33917131
E-mail: vpdk@koebenhavn.mail.telia.com
Hvis der opstår problemer i Kroatien kan man også henvende sig til
Generalkonsulatet i Zagreb, der har adressen
Danski Generalni Konzulat
Pantovcak 35,
10000 Zagreb,
Kroatien
Tlf.: +385 1 37 60 511
Endelig er der konsulater i Dubrovnik, Rijeka og Split.
Danski Konzulat
c/o Atlantska Plovidba
Od Svetog Mihalja 1
20000 Dubrovnik
Telefon: (+385) (20) 356733
Telefax: (+385) (20) 356148
E-mail: pmusladin@atlant.hr
Danski Konzulat
Splitska 2
51000 Rijeka
Telefon: (+385) (51) 212522
Telefax: (+385) (51) 214944
E-mail: danski-konzulat@ri.hinet.hr
Danski Konzulat
Supilova 10
21000 Split
Telefon: (+385) (21) 358488, 358470
Telefax: (+385) (21) 358799
af Flemming Stagis
April 2003
|
