|
Tekst & Foto:
Flemming Stagis
GENERELT
 Slovenien, der
siden 1991 har været en selvstændig demokratisk stat, er på ca. 20.270
km2, og har ca. 2 mio. indbyggere, hvoraf knapt 88 % er slovenere.
Desuden er der ca. 2,8 % kroater, 2,4 % serbere, 1,4 % bosniere og
endelig 0,4 % ungarere.
Der er valg til
Nationalforsamlingen, der består af 90 medlemmer, hver 4. år og
statsoverhovedet, præsidenten, bliver direkte valgt og sidder i en
periode af 5 år. Nationalforsamlingen udpeger og godkender et rådgivende
Statsråd på 40 medlemmer. Dette råd repræsenterer økonomiske
interessegrupper, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer samt lokale
interesser. Statsrådet kan udsætte vedtagelse af love fra
Nationalforsamlingen i op til 7 dage.
Landet en kystlinie
på kun 47 km. Der er kun en ø, som er beboet, nemlig den lille ø i søen
Bled.
Landet er opdelt i 5 geografiske regioner, nemlig, Adriaterhavskysten,
Karst-området, Alperne, bakkeområdet mod øst og sletterne.
Den største by er hovedstaden Ljubljana med knapt 1 mio. indbyggere og
dernæst kommer Maribor med ca. 140.000 indbyggere.
I 1991 løsrev
Slovenien sig som det første land fra Jugoslavien. Løsrivelsen foregik
relativt fredeligt og ublodigt, i modsætning til det som senere skete i
Kroatien, Bosnien og Kosovo. Grunden til dette er sikkert, at Slovenien
etnisk er langt mere homogent end de andre lande i det gamle
Jugoslavien.
Slovenien har
Europæisk tid, som i Danmark, og man har sommertid svarende til
Danmarks.
HISTORIE
Indtil år 500 beboedes det område, der i dag udgør Slovenien, på
skift af illyrier, grækere og romere, men under folkevandringstiden
bosatte keltere sig i området. Også venetianerne satte præg på området,
dog primært i kystområdet.
 Allerede
i 874 blev Slovenien underlagt Karl den Store og senere Østrig-Ungarn.
Til trods for flere forsøg på at opnå en mere selvstændig placering,
forblev Slovenien under Habsburgernes herredømme indtil
dobbeltmonarkiets fald i 1918. Herefter udråbtes det første Jugoslavien,
der hed “Serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige”, indtil det i
1929 skiftede navn til Jugoslavien. I 1941 tilsluttede Jugoslavien sig
Hitlers Stålakse, men et statskup i marts 1941 bragte landet tilbage til
en neutralistisk linje - hvilket blot førte til, at Hitler-Tyskland i
alliance med Italien, Ungarn og Bulgarien besatte Jugoslavien den 6.
april 1941. Tyskerne fordrev en lang række slovenere, brændte slovenske
bøger og forbød det slovenske sprog. De italienske facister forsøgte at
vinde slovenerne som forbundsfæller. Det lykkedes delvist, hvorfor nogle
slovenere kom til at kæmpe sammen med tyskerne i den såkaldte hvide hær,
mens størstedelen af slovenerne støttede partisanerne. I 1945 befriede
Tito’s partisaner endelig Slovenien. I første omgang blev den sydlige
del af Østrig (omkring Klagenfurt) indlemmet i Slovenien, men måtte
hurtigt opgives igen. Da jerntæppet gik ned i Europa fra Stettin i nord
til Trieste i Syd, endte Slovenien på den østlige side - sammen med den
øvrige del af Jugoslavien. Efter et opgør mellem Tito og Stalin i 1948
nærmede Jugoslavien sig mere og mere vesten. Grænserne blev langsomt
åbnet, og liberaliseringen bredte sig.
De første skridt i
retning af selvstændighed blev taget i 1989, hvor slovenerne vedtog en
ændring af delstatens forfatning, så nationalforsamlingen fik større
magt. Serberne prøvede at stoppe udviklingen og annoncerede en økonomisk
boykot af Slovenien. I januar 1990 forlod de slovenske kommunister Det
Jugoslaviske Kommunistparti og de første frie valg efter 2. verdenskrig
blev afholdt i april 1990. Her vandt de demokratiske partier 126 af de
240 pladser i Nationalforsamlingen i Ljubljana og Milan Kucan fra
Partiet for Demokratisk Fornyelse blev valgt som Præsident, mens Lojze
Peterle fra De Kristlige Demokrater blev valgt som statsminister.
Serberne svarede igen
ved bl.a. at lægge told på alle varer fra Slovenien, og de føderale
myndigheder blev reelt sat under serbisk kontrol. Efterhånden stod det
dog klart, at forbundsstaten ikke kunne holde, og i december 1990
afholdtes der en folkeafstemning om uafhængighed i Slovenien. 93% af
vælgerne deltog og 88% stemte for uafhængighed. Serberne svarede igen
ved at erklære afstemningen for ulovlig og beslaglægge de 2 mia. USD som
udgjorde de føderale valutareserver.
Langsomt overførtes
mere og mere kompetence til de slovenske myndigheder - og fra marts 1991
udskrev Slovenien ikke længere værnepligtige til den Jugoslaviske hær.
Det endelige brud kom den 25. juni 1991, hvor slovenerne vedtog en
uafhængighedserklæring, som resulterede i, at serberne to dage senere
angreb en række grænseovergange og byer i Slovenien. Det slovenske
hjemmeværn gjorde kraftigt modstand, og efter 10 dages krig ophørte
serbernes angreb og man indgik en 3 måneders udsættelse af
uafhængighedsprocessen. Kampene havde da kostet 13 slovenere livet.
Efter udløbet af de tre måneder overtog slovenerne endelig den 7.
oktober 1991 kontrollen med alle grænseovergange, og introducerede egne
pengesedler, pas, nummerplader m.m. Den 25. oktober 1991 forlod de
sidste forbundssoldater slovensk territorium.
Den 23. december 1991
kunne selvstændighedsprocessen krones med vedtagelse af en ny
forfatning, og den 22. maj 1992 blev Slovenien optaget som fuldgyldigt
medlem af FN.
 REJSERUTER
Man kommer normalt fra Danmark til Slovenien via Villach i den sydlige
del af Østrig. Herfra kører man videre gennem Karawanken-tunnellen til
hovedstaden. Der er 1.340 km fra Frøslev til Ljubljana og fra Puttgarten
er der 1.320 km. Man kan spare lidt ved at køre over Rostock, hvorfra
der kun er 1.200 km.
En alternativ rute er
fra Villach videre ned gennem Italien til havnebyen Triest, hvorfra man
kan tage A10 mod Ljubljana.
Sloveniens to
vigtigste vejforbindelser er henholdsvis A10 fra kysten via Ljubljana og
Maribor til Ungarn og A1 fra Karawanken-tunnel via Ljubljana og videre
til Kroatien. En del af denne strækning er allerede motorvej, og kommer
hele tiden til. Vejudbygningen finansieres bl.a. ved opkrævning af
vejafgifter.
Hovedstaden Ljubljana
placeret centralt, med alle større byer inden for en radius af 180 km.
CAMPING
Der er et stort antal campingpladser i Slovenien med omkring 18.000
campingenheder, som primært er fordelt på omkring 20 større pladser, men
der findes også mange små hyggelige pladser. Det siger sig selv, at med
landets korte kyststrækning, så er langt de fleste placeret inde i
landet.
Der er mulighed for
naturist-camping på henholdsvis Camping Smlednik, der ligger lidt nord
for Ljubljana, og på Camping Terme Banovci, der ligger øst for Maribor.
Det skal dog bemærkes, at det kun er en del af disse to pladser, der er
reserveret for naturister. På campingpladsen Dragocajna, der ligger 6 km
vest for Vodice mellem Kranj og Ljubljana er der 100 pladser i et afsnit
forbeholdt naturister.
Fri camping er ikke
tilladt, men i modsætning til i nabolandet Kroatien, er det faktisk
tilladt at overnatte, hvis man finder en velegnet plads. I så fald skal
man selvfølgelig prøve at finde ejeren og bede om lov til at holde der,
hvilket også giver mulighed for at komme i kontakt med de gæstfrie
slovenere. Overnatning må dog ikke have karakter af camping - altså ikke
noget med at stille fortelt og stole op.
Slovenian Tourist
Board udgiver en brochure med oversigt over campingpladser og aktuelle
priser. Se adresse senere.
 INDREJSE
Der er intet problem i at rejse ind i Slovenien, der blot kræver et
gyldigt rejsepas, hvis man ikke skal opholde sig i landet i mere end 3
måneder. Faktisk kan man godt rejse ind i landet uden pas, men skal så
have udfærdiget et turist-pas mod forevisning af gyldig identifikation.
Det er ikke længere nødvendigt at have “Det grønne kort” med til
Slovenien, men det anbefales at tage det med.
Man må godt tage
husdyr med til Slovenien, men man må være forberedt på at vise
veterinærattest ved grænsen.
TOLD
Ved indrejse til Slovenien må man medbringe:
2 liter vin
1 liter spiritus
200 cigaretter eller 100 cigarillos eller 50 cigarer eller 250 g tobak.
50 gr. parfume eller 0,25 l eau de toilette
Rejsende kan frit medbringe personlig bagage. Værdigenstande skal
deklareres ved indrejse. I langt de fleste tilfælde er det
tilstrækkeligt med en mundtlig deklarering (det vil i praksis sige
ingen). Medbringer man usædvanlige genstande/værdier skal disse
deklareres skriftligt ved indrejse.
Ind- eller udførsel af beløb over 3.000.000 tolars per person i
kontanter eller værdipapirer skal deklareres.
Slovenien står lige
overfor en indlemmelse i EU, hvorefter toldreglerne ændres.
BUTIKKER
Butikker har normalt
åbent fra 8.00 til 19.00 (mandag-fredag) og fra 8.00 til 13.00 (lørdag).
Banker har åbent fra 9.00 til 16.30 (mandag-fredag) og fra 9.00 til
12.00 (lørdag). Posthuse har åbent fra 8.00 til 18.00 (mandag-fredag) og
fra 8.00 til 12.00/13.00 (lørdag). Kontorer har åbent fra 8.00 til 16.00
(mandag-fredag). Ofte er der lukket et par timer midt på dagen. Visse
forretninger holder endvidere åbent om søndagen.
Prisniveauet ligger
på ca. 80% af danske priser, men mon ikke der sker en stigning, når
Slovenien kommer i EU ?
 FOTOGRAFERING
Der er ikke problemer med at købe film til kameraer i Slovenien, men det
kan være svært at få fat i det rigtige batteri, hvis det er lidt
specielt, så tag et ekstra batteri med på ferien. Det er oftest forbudt
at fotografere med blitz i kirker og museer, og fotografering af
militære anlæg skal man holde sig helt fra.
VALUTA
Den officielle valuta er den slovenske TOLAR, der officielt forkortes
til SIT. En dansk krone svarer ca. til 33 SIT. (december 2003). Tolaren
deles op i 100 STOLTIN.
Man kan veksle i
banker, på hoteller, hos rejsebureauer eller i en af de mange
vekselbutikker, der er placeret rundt om i landet. Valuta kan også hæves
med Visa og Eurocard i bankomater, der findes i de fleste byer. Visa
modtages ca. 13.000 steder, mens Eurocard kan benyttes 23.500 steder.
Valutaen kan frit
købes og sælges mod udenlandsk valuta, men det kan være svært at finde
banker udenfor Slovenien, som ønsker at købe tolars. Det anbefales
derfor at veksle resterende tolars før man forlader landet igen. Ind-
eller udførsel af beløb over 3.000.000 tolars per person i kontanter
eller værdipapirer deklareres ved grænsen.
POST
Åbningstider på
posthuse er fra 08:00 til 18:00 på hverdage og 08:00 til 12:00 om
lørdagen. Visse større postkontorer holder længere åbent, ligesom
postkontorer i turistområder kan have åbent om søndagen.
LÆGEHJÆLP
Den danske sygesikring dækker sygdom ved ferierejse i Slovenien i indtil
1 måned. Får man brug for at søge læge i Slovenien, vil man oftest
skulle betale for hjælpen og eventuelle udgifter til medicin. Ved
hjemkomst erstattes sådanne udgifter afsygesikringen.
Apoteker (Lekarna)
findes i alle byer. Åbningstid er normalt 07.00 - 20.00 og i alle større
byer findes mindst et apotek med døgnåbent. Et skilt angiver nærmeste
apotek med døgnbemanding.
TURISTINFORMATION
Generelle rejseinformationer kan fås direkte i Danmark ved at henvende
sig på den slovenske ambassade (se adresse senere) eller hos turistrådet
i Slovenien, der har følgende adresse:
Slovenian Tourist Board
Dunajska 156
SI-1000 Ljubljana
Tel.: +386 (0)61 189 18 40
Fax: +386 (0)61 189 18 41
e-mail:
 Landets største
turistattraktion er Postojna-hulerne, der ligger vest for hovedstaden
Ljubljana. Det skulle være de største huler i Europa, og de er
lettilgængelige. I nærheden af hulerne ligger også Predjamski Grad, der
er en renæssanceborg, der er bygget in i en stejl klippevæg og endelig
ligger Lipica i nærheden af grænsen til Italien, og det er her, at de
berømte hvide lipizzaner-heste opdrættes.
Af byer bør man
selvfølgelig besøge hovedstaden, hvor en gåtur i den gamle bydel er et
must, men også kystbyerne Koper, Izola og Piran er et besøg værd.
KORTMATERIALE
Nogle af de bedste kort, der findes , er de tyske Marco-Polo-Karte
(1:750.000) og Falk-karte (1:750.000) og endelig er der ADAC-karte. De
to første er i målestok 1:750.000, mens ADAC´s kort er i 1:200.000 med
gode detaljer. Endelig har Kümmerly+Frey et kort i målestok 1:500.000.
Hvis man skal på vandreture, så er det muligt lokalt at købe kort helt
ned i mål 1:20.000 og 1:50.000.
Gennem turistkontoret i Ljubljana kan man få et godt og gratis
oversigtskort i mål 1:1.000.000, der er udmærket til turplanlægningen.
PÅKLÆDNING
Til en sommer-strandferie er let sommertøj rigeligt, men til dage med
blæst og om aftenen er det godt med tynd trøje og en let vindtæt jakke.
En kasket med skygge og solbriller er nærmest et must.
Så skal man huske, at det kun er ved kysten, at man kan gå let afklædt,
mens man har en højere “moral” i bjerglandsbyerne.
NATURISME
I modsætning til Kroatien, hvor naturismen er meget stærkt udbredt, så
er Slovenien ikke et land for tilhængere af naturismen. Der er slet
ingen naturistpladser langs kysterne og kun 3 pladser inde i landet,
hvor det er muligt at naturist-campere. Se under camping.
ULYKKER
Hvis uheldet er ude er følgende numre gode:
112 Ambulance og brandvæsen
113 Politi
115 Internationale operatøropkald
1987 Vejhjælp (AMZS)
1188 Nummeroplysning
1180 International nummeroplysning
VEJE
Færdselsreglerne er som i de fleste andre lande og skiltene følger den
internationale standard. Man må generelt køre 50 km i byerne, 90 på
landevejene, 100 på motortrafikveje og 130 på motorvejene.
En ting vi som danskere skal bemærke i den slovenske færdselslov er, at
man under bakning skal benytte katastrofeblink. Ellers svarer
færdselsregler stort set til de danske. Bøder kan opkræves kontant på
stedet. Betaling i tolars. Ved kontant betaling opnås rabat på 50%.
Bøder for
overtrædelse af hastighedsgrænserne er fra 5.000 tolars (200 kr.) ved en
overskridelse på indtil 10 km/t og til 45.000 tolars (1.800 kr.) ved en
overskridelse på 40 km/t eller derover. Og man må hellere betale, for
hvis en bilist nægter at efterkomme politiets anvisninger, kan politiet
tilbageholde køretøjet i indtil 24 timer.
Husk at
sikkerhedsseler skal bruges, og at børn under 12 år skal sidde på
bagsædet.
Endelig skal bilen
være udstyret med førstehjælpudstyr, ildslukker og ekstra elpærer.
Promillegrænsen er
0,5 (for erhvervschauffører 0,0).
BRÆNDSTOF
Al brændstof er af god kvalitet og betydelig billigere end i de fleste
andre europæiske lande.
De fleste tankstationer er åbne fra kl. 7.00 til 19.00 og i
sommerperioden ofte til kl. 22.00. I større byer og langs hovedvejene
har stationerne ofte døgnåbent. Betaling på tankstationer med
creditcards vinder frem, og f.eks. kan der betales med alle
internationale kort på samtlige PETROL’s og Istrabenz's stationer.
TELEFON
Telefonvæsenet er velorganiseret, og der findes betalingstelefoner
overalt. På posthuse betaler man normalt ved kassen, mens man i
telefonbokse betaler med telefonkort, som købes på posthuset eller i
kiosker (Trafika).
Telefax kan sendes og
modtages på alle posthuse.
GSM fungerer i dag i
hele Slovenien med god dækning. Såvel Tele Danmark som Debitel, Sonofon,
Mobilix og Telia har roaming-aftaler.
Ved opkald til
Danmark fra Slovenien ringes 00 45 efterfulgt af abonnementsnummeret.
Ved opkald fra Danmark til Slovenien ringes 00 386 efterfulgt af
abonnementsnummeret (dog uden det første 0).
DRIKKEPENGE
Drikkepenge er inkluderet i prisen, men mange giver ca. 10% ekstra.
DRIKKEVAND
Drikkevandet kan drikkes overalt, men kan undertiden smage lidt af klor.
Mineralvand (med og
uden kulsyre) på flaske kan også købes overalt, hvis det foretrækkes.
LITTERATUR
Det er småt med bøger på dansk, men det kan anbefales at investere i
Politikens “Turen går til Kroatien og Slovenien”.
AMBASSADER OG KONSULATER
Sloveniens Ambassade
Amaliegade 6, 2.
1256 København K
Tel.: 3373 0120
Fax: 3315 0607
eller på
Sloveniens Konsulat
Frederiksgade 72
8000 Århus C
Tel.: 8613 3415
Fax: 8613 0771
Hvis man får brug for
hjælp, mens man er i Slovenien , så er her et par nyttige adresser:
Royal Danish Embassy
Ambassadør Lars Møller
Eurocenter
Tivolska 48
1000 Ljubljana
Tel: (+386) (1) 4380800
Fax: (+386) (1) 4317417
E-mail: ljuamb@um.dk
Åbningstid: 09.00-16.00
Eller konsulatet:
Royal Danish
Consulate-General
Generalkonsul Nina Selih
Resljeva 24
1124 Ljubljana
Tel: (+386) (1) 3007660
Fax: (+386) (1) 4337098
Åbningstid: 08.00-17.00
|
